Office 2016 udviklet til samarbejde
I går blev Office 2016 fra Microsoft lanceret. Den nye kontorpakke skal gøre det lettere at arbejde sammen uanset fysisk placering, og brugere af Office 365 kan allerede opgradere nu
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Det er helt nye versioner af de klassiske programmer, Words, PowerPoint, Excel, Outlook og OneNote der kommer på gaden med den nye Office-version, og de åbner alle op for nye måder at kommunikere, samarbejde og dele informationer på – uanset hvilken platform eller fysisk placering man måtte have.
Blandt de største nyheder i kontorpakken er applikationerne Groups, Delve og Sway, der alle gør det nemmere at arbejde på farten og på tværs af teams og fysiske lokationer.
Microsoft fortæller, at Office 2016 er udviklet til en verden, hvor mange oplever, at arbejdspladsen i stigende grad ikke længere er én bestemt fysisk placering.
Aaren Ekelund, divisionschef for Office i Microsoft Danmark fortæller:
- Office 2016 er ikke designet til, at vi skal arbejde mere. Derimod indeholder Office 2016 funktioner, der gør, at vi kan arbejde smartere. Det drejer sig blandt andet om nye funktioner inden for fildeling, gruppekommunikation og præsentationsmaterialer, der både understøtter vores egen produktivitet og vores evne til at samarbejde.
Noget af det vi ser i Office 2016 er:
* Fællesredigering i realtid, som gør det muligt at se, hvad flere personer skriver og redigerer i Word, PowerPoint og OneNote i realtid.
* Skype-integration i apps gør at der nu kan chattes, deles skærm, tale og video direkte fra Office-dokumenterne.
* Office 365 Groups er nu en integreret del af Outlook 2016. En gruppe er et delt arbejdsområde til mail, samtaler, filer og kalenderbegivenheder, hvor medlemmerne nemt kan samarbejde og hurtigt få opgaver ført ud i livet.
* Office 365 Planner er en funktion, hvor teams kan oprette nye planer, få styr på opgaver og deadlines og dele statusopdateringer. Med Planner har alle adgang til at redigere, og man kan gøre brug af visuelle oversigter og e-mail-notifikationer, der holder alle opdaterede på opgavens status.
* Sway 10 til Windows 10 er en ny måde at lave professionelle præsentationer, invitationer og interaktive dokumenter på, blandt andet med mulighed for at tilføje billeder, video og meget mere.
* Outlook Clutter er en nem måde at holde styr på emails i indbakken, så du får hurtigere søgninger og automatisk sortering af emails.
* Office Delve giver overblik over relevant information om de personer, dokumenter og projekter du har behov for.
* Tell Me og Smart Lookup er nye funktioner der gør det lettere at finde Office-genveje og tilføje input fra internettet direkte i arbejdsdokumenter
* Power BI i Excel giver nye diagramtyper, der giver overblik over alle dine data.
* Forebyggelse af datatab kommer som en del af øgede sikkerhedsfunktioner i Office 2016, hvilket gør at risikoen for datalækage reduceres.
* Databeskyttelse med blandt andet kryptering og Information Rights Management er automatisk indbygget i Office 2016
* Sikker adgang sikres med flertrins-autentificering.
Læs mere om Office 2016 her.
Office 2016 fungerer med Windows 7, 8 og 10 og er tilgængelig nu.