Projectplace lancerer ToDo – et gratis samarbejdsværktøj til virksomheder

ToDo giver organisationer og arbejdsteam i alle størrelser gratis adgang til en cloud-baseret, skalerbar samarbejdsløsning med førsteklasses sikkerhed

Del artiklen på

Projectplace har lanceret ToDo, en gratis version af sit funktionsrige, cloud-baserede samarbejdsværktøj.

Med ToDo kan enhver få fingre i kanban-tavlerne fra Projectplace og dermed lette planlægningen af arbejdsgange og samarbejdet i organisationer og fleksible team på tværs af sektorer såsom marketing, softwareudvikling, non-profit og forskning og undervisning.

Med ToDo kan folk samarbejde mere effektivt, holde styr på alles handlinger og dele dokumenter og indblik ganske enkelt for at sikre, at projekter ikke løber af sporet.

Læs mere om ToDo – klik her

"Nu om dage har vi konstant forbindelse til hinanden – takket være smartphones, tavle-pc'er, sociale netværkstjenester og cloud-teknologi kan vi være mere kreative og produktive og arbejde bedre sammen end nogensinde før. ToDo er designet til at udnytte dette potentiale ved at give folk redskaberne til at blive fantastiske samarbejdspartnere og projektledere", siger Johan Zetterström, administrerende direktør for Projectplace.

Lars Nygaard, country manager i Projectplace, supplerer: "Med ToDo er vores mål at bane vejen for mere succes i forbindelse med projekter og samarbejde i team på tværs af kloden via vidensdeling, gennemskuelighed og kommunikation."

Det nye ToDo-værktøj adskiller sig fra andre gratis cloud-baserede samarbejdsværktøjer, i og med at det er egnet til virksomheder af alle størrelser, da det er baseret på et klippefast fundament: Projectplaces 16 års erfaring med at tilvejebringe sikkert, problemfrit og skalerbart samarbejde i nogle af verdens største og mest berømte organisationer såsom Carlsberg, Sony, Vodafone, BP og AEG. Projectplace blev grundlagt i 1998 som verdens første SaaS-virksomhed (Software-as-a-Service – software som tjeneste) og har i dag op mod én million brugere, der samarbejder på 140.000 projekter verden over.

"Vi prøvede et utal af platforme til samarbejde online, men ToDo er den eneste, der opfylder alle vores krav", siger Erik Eggum, administrerende direktør for Fanbooster, en af organisationerne, der deltog i betatesten. "Da vi som virksomhed arbejder online fra kontorer fordelt over hele verden, sender og modtager vi opgaver ad hoc – og det kan godt blive en rodet affære. Med ToDo er det let at få et klart overblik over hvert projekt og holde styr på alle opgaver."

Jim Benson, forfatteren af Personal Kanban, er enig: ”ToDo er elegant, enkelt at bruge og uden dikkedarer. Folk kan komme hurtigt i gang, få organiseret deres arbejde og fuldføre det uden træning eller bøvl. Jeg er rigtig glad for det.”

 

Visuelt overblik og frihed til at vokse

ToDo er baseret på kanban-tavler, der giver et bedre visuelt overblik over planlægningen, afviklingen og opfølgningen på hvert trin. På hver kanban-tavle vises et projekt eller en arbejdsgang med kort, der består af enkelte handlinger.

Du kan trække og slippe disse kort i statuskolonnerne, efterhånden som projektet skrider frem. På den måde får alle et komplet indblik i, hvem der gør hvad og hvornår – og det fremmer engagementet og delingen. I kraft af ToDo's kommunikationsfunktioner kan folk koordinere individuelle handlinger og projektet som helhed – uden at grave gennem hundredvis af e-mail.

Et af ToDo's væsentlige fortrin frem for andre værktøjer er, at det giver organisationer friheden til at vokse. Pro-udgaven af ToDo giver yderligere lagermuligheder og er tiltænkt de mest krævende. I Plus-versionen kan der tilføjes moduler såsom Gantt-diagrammer, hvorved ToDo er et helt unikt kanban-værktøj. Hvis dine behov vokser yderligere, kan du endda opgradere til den fulde Projectplace-platform – markedets eneste samarbejds- og projektstyringsværktøj der samler effektive administrationsfunktioner og dagligdags arbejdsgange med kanban-tavler i ét.

Samarbejde med fleksibilitet og mobilitet

ToDo er udstyret med omfattende dokumentdelingsfunktioner, så team kan gemme, dele og kontrollere alle dine filer både let og sikkert. I kraft af tilknytningen til Dropbox og Google Drive elimineres versionskontrolproblemer, og samarbejdet om dokumenter foregår både mere gnidningsfrit og vha. brugerens eget valg af udbyder.

ToDo er en 100 % mobil oplevelse. Du kan åbne dine tavler på din mobile enhed lige så let som på din computer – i en browser eller ved at downloade Projectplace-app'en på App Store. ToDo har også en API, der letter integrationen af hundredvis af tredjepartstjenester. Du kan f.eks. sende e-mail direkte til en ToDo-tavle, lave et instrumentpanel til at overvåge sociale medier eller sende tweets automatisk, når en opgave er fuldført.

Læs mere om ToDo – klik her