SDN - det svære salg

SDN - det svære salg

Software Defined Networking, SDN, er et af tiden store buzz words, men hvordan sælges SDN egentligt? Jesper Larsen adm. direktør for Avaya i Norden og Baltikum kommer med fem tips

Del artiklen på

Skru ned for teknologi-delen

Mange organisationer er ikke helt opdateret på nutidens netværksteknologi og ved ikke at deres forretningsmæssige udfordringer kan løses på en omkostningseffektiv måde med SDN-teknologi.

En voksende andel af de personer man som netværksleverandør henvender sig til, er ikke tekniske og ikke interesseret i en detaljeret varespecifikation. I stedet vil de gerne vide hvordan teknologien kan forbedre deres forretning, strømline deres processer og løse deres overordnede udfordringer.

Hvis din potentielle kunde eksempelvis er et hospital, der ønsker at gøre noget ekstra for patienterne, kan du tilbyde en løsning, der gør det muligt for indlagte børn at være online forbundet til deres klasseværelse og således holde sig ajour med undervisning og interaktionen i klasseværelset.

Med videokonferencesoftware, der kører over et SDN-aktiveret netværk, vil det ikke påvirke de kritiske hospitalstjenester, der også kører over netværket.

Fremhæv at SDN understøtter hurtige forandringer

Dataflodbølgen fra de 26 milliarder tilsluttede enheder, som Gartner forudsiger vil være i brug i 2020, bør få alarmklokker til at ringe blandt de virksomheder der søger nye måder at styre og streame deres data og interagere med kunder på.

Den hyper-forbundne verden vil ændre den måde virksomheder fungerer på og mange organisationer vil få svært ved at følge med – specielt når det gælder hurtig udrulningen af nye online baserede services.

En stor fordel ved SDN vil for mange virksomheder være teknologiens evne til at levere hastighed og smidighed.

Sæt fokus på BYOD udfordringer

BYOD bølgen er en realitet - og for at imødekomme de nye krav har organisationer brug for et mere fleksibelt og mere sikkert netværk.

SDN kan hjælpe virksomheder med at sikre, at deres datacentre er robuste, men alligevel i stand til at understøtte nye enheder hurtigt. Samtidig hjælper SDN med at håndtere den øgede og mere ujævne trafik.

Fortæl om den markant øgede sikkerhed som SDN tilbyder

Sikkerhed er en af IT-chefernes allerstørste bekymringer, og når man læser en nylig PwC undersøgelse omkring sikkerhed, forstår man hvorfor. Undersøgelsen konstaterer nemlig, at 70 procent af alle virksomheder oplever nedetid som følge af hændelser vedrørende cybersikkerhed.

SDN- og fabric-baserede netværk er generelt mere sikre og meget nemmere at håndtere end de traditionelle netværk. Den strukturerede, automatiserede og centraliserede tilgang til netværksdrift som SDN-teknologi leverer, skaber et mere sikkert netværk.

Glem ikke at SDN frigører ressourcer

IT-chefens vigtigste rolle er i dag at gøre IT til en forretningsfremmende løftestang snarere end en omkostning.

SDN kan hjælpe med at opnå denne målsætning, og det er vigtigt at forklare hvordan den høje automatiseringsgrad opnået via SDN vil frigøre de ressourcer, der førhen blev brugt på netværksvedligeholdelse. IT-personalet får mere tid til at fokusere på eksempelvis nye, forretnings-initiativer der bidrager direkte til bundlinjen.

- lb