DSB står for hver 10. nethandel indenfor rejser og kultur
Når danskerne skal købe rejser, hotelophold og billetter til kulturarrangementer, så bliver over halvdelen købt på nettet, hvor DSB lægger sig suverænt i spidsen med 9 % af handlerne inden for Rejser og Kulturoplevelser, viser brancheanalyse fra FDIH
Del artiklen på - Rejser og kulturoplevelser er præget af en høj grad af digitalisering, og kategorien fører i forhold til alle andre kategorier, når det gælder andel af e-handel (58 %) ud af det samlede sal,\" siger adm direktør Annete Falberg, FDIH, Foreningen for Dansk Internet HandelDanskerne købte rejser, flybilletter, hotelophold og billetter til koncerter, teater, museer og anden kulturfor 26,5 mia. kr. på nettet i 2014.
Danskerne købte rejser, flybilletter, hotelophold og billetter til koncerter, teater, museer og anden kulturfor 26,5 mia. kr. på nettet i 2014.
- Inden for rejser og kultur er danskernes samlede forbrug, både på nettet og offline på 45,8 mia. kr., og heraf gik de 26,5 mia. kr. via e-handel. Så 6 ud af 10 kroner i det samlede køb i kategorien blev betalt over nettet, siger adm. direktør Annette Falberg, FDIH.
Det gør rejser og kultur til den tredjemest poulære kategori, når danskerne handler på internettet. DSB er den absolutte topscorer i kategorien med 9 % af handlerne, hvilket er en halv gang mere end nummer 2, Billetnet.dk med 6 % af handlerne.
Digitalisering passer kunderne
- Rejser og kulturoplevelser er præget af en høj grad af digitalisering, og kategorien fører i forhold til alle andre kategorier, når det gælder andel af e-handel (58 %) ud af det samlede salg DSBs satsninger med øget digitalisering er fint i overenstemmelse med kundernes svar i analysen.
- Køb af rejser og billetter til kulturoplevelser er i højere grad end ved anden e-handel præget af planlægning end impulskøb. Knapt halvdelen (44 %) peger på sparet tid som den væsentligste årsag til at købe på nettet, men hver femte kunde svarer også, at man kun købe på nettet, fremhæver Annette Falberg.
- Jeg mener, at der er udsigt til fortsat stigning i det digitale salg i kategorien, og det gælder alle varegrupper og services i kategorien. Vi vil helst planlægge og klare købet hjemmefra, og når vi kigger på aldersgrupperne, så har især de unge taget køb af flybilletter til sig. Det er faktisk den vare, de oftest køber i kategorien, siger Annette Falberg.
Samlet handlede danskerne 18,5 millioner gange i kategorien, hvilket er 14% af det samlede antal handler på 132 mio. i 2014. Det er kun overgået af kategorierne Tøj, Sko og Smykker (18 %) og Film, musik, bøger, spil og legetøj (15 %).
-lb