Ericsson står bag verdens første digitale sportsarena
Den digital sportsarena skal give skifans verden over mulighed for at få konstant opdateret information under Nordic World Ski Champions
Del artiklen påEricsson, den digitale partner ved FIS Nordic World Ski Championships 2015, har netop lanceret to nye mobil-apps, der bringer fans tættere på begivenhederne end nogensinde før. De to apps, Live Results Falun2015 og Live Arena Falun2015, er udviklet ved hjælp af en omfattende mængde data indsamlet af Ericsson og er tilgængelige gennem en standardiseret API.
Ericsson anvender markedets stærkeste løsninger til at indsamle og dele data med app-udviklere, bla. Multiservice Delivery Platform, M2M Service Enablement og Mediaroom Reach. Resultatet er Ericsson Networked Event, som er en platform, der tilføjer en ekstra dimension til alle der er interesserede i at følge begivenheder live.
Cecilia Atterwall, ansvarlig for strategi, marketing og kommunikation hos Ericsson Global Services, fortæller:
"Alle der ser live begivenheder i dag, særligt sportsbegivenheder som Falun2015, bruger forskellige kilder til at holde sig opdateret. Ericsson Networked Event-platformen gør det muligt at samle denne information, gøre den tilgængelig for app-udviklere og give brugerne den second-screen-oplevelse de forventer.”
Atterwall tilføjer: "Live Arena App har desuden en funktion vi kalder "Connected Snow". Via opkoblede sensorer kan brugerne opleve et varmekort, der viser hvor sneen er koldest, hvor dyb den er, og endda hvor gammel den er - alt sammen vigtige parametre for skiløb.”
Ericsson har også tidligere forbundet en stor mængde enheder rundt om i verden, men dette er første gang, hvor selve elementerne bliver en del af Networked Society.
FIS Nordic World Ski Championships 2015 bliver holdt i Falun i Sverige, fra 18. februar til 1. marts, med omkring 700 deltagende atleter fra ca. 60 lande - herunder seks fra Danmark.
- lb