Europas bedste netbutik er dansk

Europas bedste netbutik er dansk

Aarstiderne vandt tirsdag d.31/5 guld ved årets store internationale prisfest for Europas dygtigste e-handlere

Del artiklen på

- Udnævnelsen er fortjent, for Aarstiderne har et super godt koncept, der både inspirerer forbrugerne og konkurrenterne. Det viste de også med en fremragende præsentation ved prisuddelingen. Vi er selvfølgelig stolte af den danske sejr, men vi er også meget glade for, at Europas dygtigste e-handlere anerkender Aarstidernes gode forretning, som de danske e-handlere allerede gjorde til FDIH’s prisuddeling d. 16. maj, siger Niels Ralund, adm. direktør i Foreningen for Dansk Internethandel, direkte fra Barcelona, hvor prisen uddeles.

Glæden stråler også ud af Søren Ejlersen, stifter og næstformand i Aarstiderne:

- Det er lidt utroligt, hvad det kan blive til, når en kok og en landmand får en god ide, siger han smilende.

- Vi er super, super glade og meget stolte. Det er så fedt, at vi bliver anerkendt for det hårde arbejde, som alle vores dygtige medarbejdere og samarbejdspartenere yder hver dag. Det er helt vildt – og så kun to uger efter, at vi vandt Guldprisen hos FDIH. Det skal fejres med alle de dygtige ansatte.

Det er første gang, at en dansk virksomhed vinder guld ved Global E-commerce Summit. Sidste år vandt Skate Pro sølv ved konkurrencen, så der er en stærk dansk tradition ved Global E-commerce Summit.

I juryen deltog blandt andre Per Rasmussen, Formand i FDIH.

Onepiece fra Norge vandt sølv, og Chicbychoice fra Portugal vandt bronze. Der var i alt 13 deltagere i konkurrencen.

- lb