Facebook på vej til virksomhederne

Facebook på vej til virksomhederne

D. 14. januar blev det annonceret, at Facebook kører pilottest af en virksomhedsudgave af det sociale netværk. Markedsforsker er i tvivl om systemet kan få fat i markedet

Af Lars Bennetzen

I dag blev det så meldt officielt ud, at Facebook arbejder hårdt på en virksomhedsudgave af det sociale netværk. Facebook ønsker at tage konkurrencen op mod systemer som Yammer fra Microsoft, og de vil gerne have foden indenfor i alle verdens virksomheder.

Facebook at Work, bliver navnet på det sociale netværk som kun skal kunne køre indenfor en virksomheds elektroniske vægge. Meningen er ikke at skabe en kopi af det Facebook vi alle kender, men at skabe en virksomhedsplatform, som gør det muligt at dele informationer og dokumenter på tværs af en virksomhed, samtidig med at den gør det lettere at arbejde sammen, og ultimativt set knytter virksomhedens medarbejdere tættere sammen.

Facebook at Work er dog ikke åben for alle virksomheder endnu. I den annoncering som Facebook kom med d. 14. januar, blev det også oplyst, at systemet kører en i en lille begrænset test, hvor det kun er inviterede virksomheder der kan deltage.

Facebook meldte eller ud, at de nu havde app’en til Facebook at Work klar til både iOS og Android, men i øjeblikket kan den kun tilgås med en invitation i hånden.

Research Analyst Patrick Rucby fra Analysys Mason har sin tvivl om Facebook at Work, som han ikke umiddelbart ser som en fordel for virksomheder. Ikke med mindre der kommer til at ske nogle ændringer med systemet.

”Facebook at Work har potentialet for at blive en ødelæggende kraft i virksomhedernes brug af sociale netværk”, siger Patrick Rusby, men det handler også om hvad brugerne vil, og hvad de bruger.

”Facebook selv har funktioner der vil virke appellerende som en del af virksomhedens sociale netværk, så som messenger, link og dokumentdeling og integration til en bred pallette af enheder, så hvorfor skifte over til Facebook at Work,” spørger Patrick Rusby.

Han peger også på, at Faebook at Work bliver nødt til at komme med en emails-tjeneste, eller integration til med eksisterende email-klienter. Det samme gælder til kalenderfunktioner, og ikke mindst så skal der være et fornuftig filhåndteringssystem, ellers mener Patrick Rusby ikke at det har noget at gøre som et virksomhedssystem.

”Det er også et spørgsmål om, hvordan Facebook vil tjene penge på Facebook at Work. På grund af databeskyttelse og fortrolighed, så kan jeg kun se, at det skal blive en tjeneste som virksomheder skal betale for. Jeg kan ikke se at virksomheder vil acceptere at modtage reklamer i deres interne systemer,” siger Patrick Rusby.

Endelig tvivler Patrick Rusby på, om Facebook rent faktisk kan komme til at tjene specielt meget på sådan en tjeneste. Systemet skal konkurrere mod Yammer, og det er veletableret hos virksomheder.

”Omvendt så kunne det godt blive en lille indtjeningskilde, og det ville placere Facebook foran flere mennesker i længere perioder af dagen. Og det kan godt betyde at flere folk bruger Facebook når de kommer hjem,” slutter Patrick Rusby.