GlobalConnect i vækst
Væksten skyldes bl.a. stærk efterspørgsel efter cloud-løsninger og hosting samt highend sikkerhedsløsninger. Fremtidens digitale vækst forventes imidlertid at komme fra andre markeder end det danske
Del artiklen på2013 blev endnu et særdeles positivt vækst-år hos Danmarks førende alternative udbyder af løsninger til effektiv og sikker data- og telekommunikation. Nettoomsætningen i GlobalConnect A/S har nu passeret den halve milliard, hvilket klart overgik ledelsens forventninger i ledelsesberetningen fra 2012.
Download årsrapport for 2013Væksten skal komme fra Tyskland
- Vi er meget tilfredse med, at kunderne har belønnet os med så kraftig efterspørgsel på tværs af hele vores ydelsespalet. Geografisk bliver det tyske marked stadig mere vigtigt, og vi må erkende, at det især er syd for grænsen, at vi lægger vores investeringer i de kommende år, siger Niels Zibrandtsen, CEO i Global Connect. GlobalConnect har for nylig investeret i 650 km fiberstrækning fra Hamborg til Berlin centrum. Udvidelsen betyder, at selskabet nu råder over 2.000 km fibernet i Tyskland.Realkreditfinansiering af Infrastruktur efterlyses
- Realkreditsektoren i Danmark burde åbne op for realkreditfinansiering af tinglysningsbar rørinfrastruktur med lang levetid og dermed stabil indtjening. Det kunne booste udrulning af fremtidssikret kommunikationsnetværk til tyndt befolkede områder, hvilket foruden at gavne borgere og virksomheder, pensionsbranche, operatører og udviklere også ville styrke Danmarks konkurrenceevne. Og det ville gøre det mere attraktivt for os at lægge investeringsvæksten i Danmark frem for i Tyskland, siger Niels Zibrandtsen.
Ni nye datahaller i 2014Efterspørgslen på professionel håndtering af data stiger så kraftigt, at GlobalConnect byggede seks nye datahaller i 2013 og bygger yderligere ni haller i 2014, således at virksomheden råder over mere end 10.000 kvadratmeter datacentre inden årets udgang.
-mo