Google betaler i dyre domme for at forblive søgemaskine på i-enheder

Google betaler i dyre domme for at forblive søgemaskine på i-enheder

Det er vigtigt for Google at være søgemaskinen på Apples i-enheder, og ifølge The Register kan Google ende med at betale Apple op mod 3 mia. dollars for at vedblive at være standardsøgemaskine

Af Lars Bennetzen

Under et søgsmål mod Google tilbage i 2016 kom det frem, at Google havde betalt Apple 1 mia. dollars for at vedblive at være standardsøgemaskine på deres iPhones.

Men ifølge The Register viser en ny analyse, der er baseret på Apples licensomsætning, og hvor meget Google betaler i søgeplaceringer, at dette tal vil nå op til 3 mia. dollars i regnskabsåret 2017.

Rapporten pointerer at også, at Googles mobile omsætning er tredoblet fra 16 mia. dollars i 2014 til 50 mia. dollars i 2017.

The Register skriver også at det beløb som Google disker op med til OEM og udbydere for søgeplacering er omkring 2,2 gange så høj som i første halvår i 2014.

Tallene er ikke bekræftede af hverken Google eller Apple, men forskerne Toni Sacconaghi og Daniel Chen er ifølge The Register overbeviste om det passer.