Hver fjerde onlineforbruger oplever at blive snydt ved online shopping

Hver fjerde onlineforbruger oplever at blive snydt ved online shopping

Falske produkter eller slet ingen produkter er nogle af de konsekvenser forbrugerne oplever når de møder falske butikker i deres jagt på billige vare online

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

Næsten en fjerdedel af forbrugerne oplever at modtage falske produkter, når de køber produkter online som mode, sko, elektronik og digitalt indhold. Det viser en ny undersøgelse fra MarkMonitor®, der dagligt arbejder med virksomheders varemærkebeskyttelse. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med markedsundersøgelsesvirksomheden Opinium, hvor 3.450 forbrugeres online shoppingvaner på tværs af ni lande er blevet analyseret. Undersøgelsen giver et indblik i forbrugernes holdning til at købe falske varer samt onlinesikkerhed.

Undersøgelsen viser, at når det kommer til generel shoppingadfærd, så forekommer over en tredjedel (34 %) af alle deres indkøb online, og det øges med yderligere 15 % i løbet af julen. Med nedtællingen til juleshopping godt i gang, så har forbrugerne altså i endnu højere grad risiko for enten ubevidst at købe falske varer online eller at blive udsat for websteder, der sælger dem.

Undersøgelsen viser ydermere at 70 % af kunderne, der indrømmer at være blevet fanget af onlinebedragere, ikke ønskede at købe falske varer, hvoraf 64 % af denne delprøve angav, at de ønskede den ægte vare. Næsten halvdelen (48 %) mener, at køb af falske produkter er amoralsk.

- Efterhånden som vi kommer tættere på jul, er det afgørende, at forbrugerne er på vagt, når de går på jagt efter gode tilbud online, udtaler Mark Frost, CEO hos MarkMonitor.

- Med den stigende online købsadfærd kommer også en voksende trussel mod forbrugerne – nemlig risikoen for at blive udsat for websteder, der sælger falske varer, og ubevidst at købe kopivarer i jagten på et godt køb. Med det niveau af finesse, som onlinebedragere bruger på deres hjemmesider, bliver det stadig sværere for kunderne at afgøre, om produkterne er ægte.

Undersøgelsen viste samtidig også, at sikkerheden fortsat er en bekymring for forbrugerne – hele 64 % af forbrugerne bekymrer sig om deres sikkerhed online. Men undersøgelsen viste også, at en fjerdedel af de adspurgte ikke ved, hvordan de validerer om det pågældende websted, de køber fra, er legitimt. Disse resultater viser, at det er vigtigt og bør være en hovedprioritet at beskytte og uddanne forbrugerne omkring onlinetrusler. Ligeså, fra et brandperspektiv, er en klar og omfattende brandbeskyttelsesstrategi afgørende for varemærkeindehavere, så deres kunder kan undgå de falske produkter og dermed takle problemstillingen.

Undersøgelsen blev gennemført online af Opinium i tidsrummet 5. til 10. november 2015. Følgende lande deltog i undersøgelsen: Storbritannien, Frankrig, Danmark, Tyskland, Italien, Holland, Spanien, Sverige og USA.

Den fulde undersøgelse kan læses her.