København er Nordens mest bredbåndsparate by

København er Nordens mest bredbåndsparate by

15 danske byer har på to år rykket sig fra at være nummer sjok til nu at ligge i front, når det gælder om at gøre det attraktivt at rulle mobilnet ud. Men Danmarks høje lejepriser på master er en barriere for udviklingen af mobilnettet

Del artiklen på

København, Odense og Frederiksberg er blandt de bedste byer i Norden til at skabe gode rammer for udrulning af bredbånd og digitale tjenester. Det fremgår af rapporten Nordic Broadband City Index 2016, som konsulenthuset Nexia har udført for Telenor. Rapporten tager pulsen på bredbåndsparatheden i 15 danske og 15 norske byer, og særligt danske byer ligger positivt til i forhold til at gøre det attraktivt for teleoperatørerne at udrulle mobilnet. Til gengæld halter vi stadigvæk samlet set bagud på grund Danmarks høje priser på opsætning og leje af master.

Dyre priser på masteleje er en barriere for udvikling

I 2012 hvor rapporten udkom første gang, stod Danmark som en klar vinder, mens billedet i år er mere mudret. Årets rapport viser nemlig, at de 15 danske byer ikke klarer sig lige så godt i sammenligningen, når det handler om at sikre gode rammevilkår for udbygning af mobilnetværk, hvor vi kun lige er kommet på niveau med Norge. Det er især de høje lejeomkostninger, der trækker i den forkerte retning. Nexia har beregnet, at det fortsat er markant dyrere for danske teleselskaber at leje sig ind på offentlig jord og bygninger, end det er i Norge.

- Det er en væsentlig barriere, at lejepriserne er så meget højere i Danmark end hos vores nordiske naboer. Heldigvis oplever vi i mange kommuner en øget forståelse for, at det kræver et tæt samarbejde mellem politikere og teleselskaber for at sikre, at mobilnetværket lever op til borgernes behov, udtaler Telenors netværkschef Peter Nødbak.

- Selvom mastelejepriserne i Danmark er faldet i forhold til ejendomspriserne i øvrigt er konklusionen stadig den samme som for to år siden: Lejepriserne er for høje i Danmark. Som teleoperatør har vi en vis mængde penge at bygge netværk for, men de store summer, vi hvert år betaler i husleje for at have masterne stående, ville vi hellere bruge på at investere endnu mere i dækning og datakapacitet til glæde for kunderne, siger Peter Nødbak, der håber, at rapportens resultater kan være med til at sætte fokus på at lejepriserne i det større byer også har noget at sige i forhold til hvor meget der kan investeres i udbygning af mobilnettet i resten af landet.

Det er tredje gang, at rapporten Nordic Broadband City Index udkommer. Første gang var i 2012 og dernæst i 2014 blev Danmark blevet overhalet af Norge og Sverige, primært fordi vores to nordiske naboer tog et spring fremad på digitale tjenester og dermed er nået op på det høje niveau af digitale tjenester, som Danmark var på allerede i 2012. I 2016, hvor Sverige ikke er med i rapporten, ligger Danmark på niveau med Norge på mobilområdet, mens Danmark overhaler Norge, både når det kommer til fastnetudbygning samt udbud og brug af digitale tjenester. Udvalgte figurer fra rapporten kan ses vedhæftet.

- lb