Nets opnår 87,2 procent af aktierne i DIBS
Gennem de sidste par måneder har Nets haft tilbud ude på opkøb af aktier i DIBS, og sidder nu med den ubetingede aktiemajoritet med næsten 90 procent af alle aktier og stemmer i DIBS
Del artiklen påAktieopkøbet der forløb fra oktober til midten af december indbragte Nets godt 77,2 procent af alle aktier og stemmer i DIBS, og tidligere havde de opkøbt ca. 9,99 procent. Det bragte Nets op på en overvældende aktiemajoritet med 87,2 procent af alle aktier og stemmer i DIBS.
Hovedparten af de resterende aktier tilhører en enkelt ejer, og derfor mener Nets ikke, at det er meningsfuldt at kunne handle med DIBS aktier, og vil derfor forsøge at få trukket DIBS aktier tilbage fra Nasdaq First North.
Samtidig har de ønsker om at sætte en tvungen overtagelse af de resterende aktier i gang, som muligt under den svenske aktieselvskabslov. Det kræver blot at de har 90 procent af alle aktier.
Nets ser opkøbet af DIBS som en naturlig udvikling af Nets strategi, og fortæller i en pressemeddelelse, at kombinationen af Nets og DIBS vil skabe en succesfuld udbyder af højkvalitets tjenester til de fælles kunder, såvel som muligheder for deres partnere.
-lb