Nordeuropæisk e-handel sætter rekord med 230 mia. kr. i 2013
Nordeuropæisk e-handel sætter rekord i 2013 med en vækst på 7,1 % og en omsætning på 230 mia. kr. (€31 mia.), viser ny undersøgelse.
Del artiklen på Nordeuropæisk B2C e-handel er fortsat i rivende udvikling. Dér viser Northern Europe B2C E-commerce rapport, udgivet af E-Commerce Europe, som er den europæiske paraplyorganisation for e-handel.\r\nDen samlede nordeuropæiske e-handel udgjorde 212 mia. kr. (€ 28,4 mia.) i 2012, men forventes at vokse til €31 mia. i 2013.
Nordeuropa (Sverige, Danmark, Finland, Norge, Island og Baltikum) er nu på 4. pladsen med en markedsandel på 9,2 % i Europa. Den samlede vækst forventes at ligge på 7,1 % i forhold til 2012.
Danmark fører an, efterfulgt af Sverige og Norge
De modne onlinemarkeder i Nordeuropa er Finland, Sverige, Danmark og Norge. Danmark fører an med et e-handelssalg på 55 mia. kr. (€ 7,4 mia.). Prognosen for 2013 viser, at Danmark vil fastholde positionen med en e-handel på 63 mia. kr. (€ 8,3 mia.)
”Vi er rigtig tilfredse med, at det endnu en gang dokumenteres, hvor godt danskerne har taget e-handel til sig. Hele undersøgelsen viser, at dansk e-handel fortsat holder en høj vækstrate, og selv om det sker fra et meget højt udgangspunkt, så vil e-handel fortsat udbygge sin betydning som detailhandlens vigtigste salgskanal i et fremtidigt perspektiv,” siger adm. direktør Annette Falberg, FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.
Sverige og Norge ligger på henholdsvis anden- og tredjepladsen med et samlet e-handelssalg på € 8,1 og € 7,6 mia. i 2013.
Finland ligger på fjerdepladsen og vurderes at opnå et onlinesalg på €5,6 mia. i 2013.
Baltikum og Island har et relativt lavere onlinesalg end de øvrige nordiske lande, men de viser den højeste vækst inden for e-handel, hvilket ligger mellem 20-30 % i 2013.
Island har en internetudbredelse på 95 %
I 2012 udgjorde befolkningen i området 32,1 mio. personer (ca. 38,6 % af Europas befolkning), hvor 27,6 mio. har adgang til internettet. Den høje udbredelse af internet i Nordeuropa betyder, at 86 % har adgang til nettet, hvilket er markant over både det europæiske gennemsnit på 66 %, og gennemsnittet i EU28 på 76 % i 2012. Top tre over internetadgang føres an af Island med 95 %, efterfulgt af Norge med 93 %, mens Sverige og Danmark ligger på 92 % i 2012.
Nordeuropæiske husholdninger brugte hver knap 16.000 kr. (€ 2.145) på e-handel i 2012
E-Commerce Europes undersøgelse viser, at 19 millioner forbrugere i Nordeuropa har købt varer eller tjenester på nettet i 2012.
Den gennemsnitlige nordeuropæiske e-husholdning brugte samlet set knap 16.000 kr. (€ 2.145) på nettet i 2012. Dette er langt over det europæiske gennemsnit på cirka 10.500 kr. (€ 1.400) og EU28 gennemsnittet på 12.500 kr. (€ 1.696). Norge topper med et onlineforbrug på 22.200 kr. (€ 2.981) per husholdning. Finland og Danmark følger efter med henholdsvis 21.000 kr. (€ 2.821) og 21.300 kr.(€ 2.868). Disse lande er de højst forbrugende lande i Europa efter Storbritannien.
Estland (€455), Letland (€500) og Litauen (€680) har et stykke vej igen, når det kommer til onlineforbrug per e-forbruger.
-mo