Norske SSL-certifikater til danske virksomheder
Vi går ind på det danske marked nu for at etablere os som en relevant aktør både for den private og den offentlige sektor, siger Gunnar Lindstøl, administrerende direktør i Buypass.

Norske SSL-certifikater til danske virksomheder

Norske Buypass er den eneste certificerede udbyder af SSL-certifikater i Skandinavien, og nu satser Buypass på at tiltrække nye kunder blandt danske virksomheder og i den danske offentlige sektor

Del artiklen på

I markedet for SSL-certifikater, der i dag domineres amerikanske aktører, er der flere indikationer på, at kunderne ønsker et mere lokalt alternativ. EU er i færd med at udvikle et nyt regelsæt og strengere direktiver for digital kommunikation, og dette kan påvirke danske virksomheders

behov for lokale SSL-certifikater i den nærmeste fremtid.

- Med Buypass som leverandør er man garanteret, at certifikaterne er produceret i Norge. Vi er certificeret efter de strengeste europæiske krav på ID-området og følger branchens bedste praksis, inklusive algoritmer, nøglelængde og sikkerhed hvad angår validering og udstedelse. Vi har en stærk tro på, at virksomheder i Danmark i stigende grad ønsker en leverandør med lokale skandinaviske rødder, siger Gunnar Lindstøl, administrerende direktør i Buypass.

Danske virksomheder i front

Den lokale tilstedeværelse giver et nært forhold til kunderne - noget mange opfatter som en forudsætning i det meget omskiftelige sikkerhedsmarked vi har i dag. Buypass har været på det norske marked siden 2001, og har sine rødder i det velregulerede marked for elektronisk ID, digital signatur og betalingsformidling. Selskabet har i dag flere end to millioner brugere af deres sikkerhedsløsninger, der blandt andet bruges til at beskytte følsomme oplysninger i sundhedssektoren, offentlige tjenester, bank/finans og energisektoren.

- Vores SSL-certifikater har gennemgået samme strenge sikkerheds- og kvalitetskrav som vores øvrige ID-produkter. På den måde er vi hele tiden på forkant med udviklingen og tilpasser os ændringer på det lokale marked. Lige nu følger vi ekstra skarpt med i drøftelserne i Bruxelles, siger Lindstøl fra Buypass.

Danske virksomheder og den offentlige sektor er storforbrugere er SSL-certifikater. Det betyder, at kunder og brugere i det store hele kan føle sig trygge, så længe de holder sig til seriøse aktører. Mange brugere er også blevet gode til at lede efter sikkerhedselementer såsom hængelås, https://-præfixog green bar før de indsender deres personoplysninger, kreditkortdetaljer og adgangskoder.

- Digitaliseringen er en vigtig drivkraft for SSL. Fremkomsten af cloud-tjenester og lagring af følsomme oplysninger i skyen gør, at behovet for gode og sikre SSL-certifikater kun vil stige i fremtiden. I mellemtiden bliver truslerne mere intense og komplekse, hvilket understreger behovet for en lokal udbyder med lokal kompetence. Vi går ind på det danske marked nu for at etablere os som en relevant aktør både for den private og den offentlige sektor, siger Gunnar Lindstøl, administrerende direktør i Buypass.

Fuld kontrol fra start til slut

Buypass er kendt for hurtig og fleksibel levering og er et enkelt og trygt alternativ blandt udbydere af SSL-løsninger. De simpleste certifikater bliver udstedt med det samme. Hvis der er behov for tilpasning, bliver dette hurtigt udført af selskabets produktionsafdeling i Norge. Kundeservice er også lokal, og har man brug for support, taler man med en medarbejder, som kender det skandinaviske marked.

- Med Buypass ved du hvad du får. Vi sælger produkter baseret på egenudviklet teknologi og har kontrol fra start til slut. Det kalder vi "Norwegian Trustware", siger Lindstøl.

Buypass udsteder SSL-certifikater på tre forskellige niveauer, inklusive certifikater med Extended Validation (EV). Valget af certifikationstype afhænger af anvendelse og det ønskede confidence level, samt hvor tydeligt man ønsker at vise besøgende, at deres oplysninger behandles fortroligt. Danske kunder kan hurtigt finde deres produkt ved hjælp af en enkel oversigt.

- lb