Orange Business Services lancerer ny VPN-service
Business VPN Internet er designet til at hjælpe virksomheder med at håndtere den eksplosive stigning i internettrafik. 15 nye globale internetgateways sikrer adgang til cloud- og webservices uden tab af performance og sikkerhed
Del artiklen påOrange Business Services har netop løftet sløret for en helt ny VPN-service. Business VPN Internet er en hjørnesten i strategien for Hybrid Networks og imødekommer den stigende efterspørgsel fra globale virksomheder efter hurtig og sikker adgang til internetbaserede cloud- og webservices.
Business VPN Internet leverer internet på business class - med høj sikkerhed og forbedret performance gennem hele netværket. Denne styrkelse nås ved at fjerne risikoen for dataophobning på IP VPN'et, reducere forsinkelser på internetadgang og prioritere forretningskritisk trafik over anden trafik.
Orange Business Services har indledningsvis investeret i 15 globale internetgateways fordelt på fem kontinenter for at kunne levere Business VPN Internet. Disse gateways bringer trafikken tættere på brugerne, som derved undgår de forsinkelser, der opstår ved store fysiske afstande mellem bruger, gateway og destinations-websitet.
Eftersom Business VPN Internet leveres som en udvidelse til Business VPN, er der også administrative besparelser at hente for virksomhederne, fordi begge services leveres af en og samme leverandør. Derudover sikrer Business VPN Internet, at internetforbindelsen overholder den enkelte virksomheds sikkerhedspolitik samtidig med at servicen også er økonomisk fordelagtig.
Fordele ved Business VPN Internet:
Global tilgængelighed: Høj performance overalt med lokale gateways. Foreløbig er der gateways i London, Frankfurt, Stockholm, Amsterdam, Hong Kong, Singapore, Mumbai, Sydney, Tokyo, New York, Atlanta, San Francisco, Sao Paulo, Johannesburg og Bahrain.
Global sikkerhed: Hver gateway leverer virtuel firewallbeskyttelse baseret på virksomhedens sikkerhedspolitik. Dette kan suppleres med cloudbaseret sikkerhed herunder URL-filtrering.
Geolokalisering: Leveres som standard, så brugerne i det enkelte land kan tilgå lokale internetservices.
Trafikprioritering: Ny Internet Class of Service (CoS) prioriterer applikationerne og gør det muligt at benytte kapaciteten i IP VPN nettet ved internet spidsbelastninger.
Konkurrencedygtige priser: Konkurrencedygtige hybride internet/WAN porte kan give besparelser på op til 30 pct. på båndbredden. Denne løsning er tilgængelig uden merudgifter.
Orange Business Services Hybrid Network kombinerer de bedste features fra det traditionelle IP VPN og internettet. Det hviler på tre ben: Distribueret internet breakout; internet offload som flytter udvalgt trafik fra virksomhedens IP VPN til internettet udfra et defineret regelsæt og cloudforbindelse mellem netværket og cloudleverandøren. Alt dette leveres sammen med applikationsoptimering på en sikker, global platform.
-Ved at integrere sikkert internet og cloudservices i vores centrale netværk kan vi understøttes de nye arbejdsmåder og samtidigt levere den bedst mulige brugeroplevelse. Hybride netværk kan være med til at drive virksomhedernes digitale transformation ved at understøtte den nye generation af internetservices, siger Jette Gry, nordisk marketingdirektør i Orange Business Services.
-mo