5 nye vækstprogrammer til danske iværksættere
Accelerace tilbyder nu - som en del af regionernes Scale-Up Denmark initiativ - 5 nye accelerator-programmer til talentfulde danske og internationale højvækst-virksomheder inden for bland andet
Del artiklen påAccelerace er netop blevet udvalgt til at drive halvdelen af de 10 accelerationsmiljøer i Scale-Up Denmark og skal dermed over en tre-årig periode tiltrække 1.500 danske og internationale startups til Region Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark.
Peter Torstensen, CEO hos Accelerace siger:
- Programmerne vil ikke bare være for danske virksomheder, men også for internationale iværksættere med et godt øje til det europæiske marked og som vil bruge det stærke økosystem i Danmark som afsæt for yderligere vækst, og fortsætter:
- Vi er på jagt efter iværksætternes svar på elitesvømmeren Pernille Blume – dvs. talentet, som ikke er helt udfoldet og som mod alle odds alligevel kan gøre det med den rigtige hjælp. Med vores specialiserede træningsforløb og erfaring fra 300 startups, mener jeg, at vi har de bedste forudsætninger for at indfri dygtige iværksætteres investeringspotentiale.
Programmer med industrifokus og specialisering
Både i Danmark og udlandet har accelerator-programmer typisk været rettet mod it-startups.
Men nu udruller Accelerace som noget nyt 5 industrispecifikke acceleratorer fordelt på forskellige regionale hubs i Danmark. De nye programmer, som skal sikre et mere skræddersyet forløb samt tilførsel af målrettet industrividen, vil optage startups inden for både ICT, velfærdsteknologi, clean tech, life science og bioteknologi samt fødevarer.
Programmerne er allerede nu åbne for tilmeldinger for både danske og udenlandske virksomheder, og sigter mod at modne virksomhederne til at rejse seed kapital eller venture kapital.
Corporate samarbejde skal sikre netværk og ekspertise
I forbindelse med opstart af de nye programmer, har Accelerace desuden indgået en række partnerskaber med store danske virksomheder, herunder Maersk.
Anneli Bartholdy, Innovation Portfolio Manager i Maersk Maritime Technology, siger om samarbejdet:
- Maersk har brug for nye løsninger til at imødekomme vores eksisterende forretningsmæssige udfordringer og samtidigt skal vi vokse. Samarbejdet med Accelerace er en vigtig del af dette, hvor vi håber på at kunne spotte interessante startups, som kan løse vores udfordringer og udfordre vores måde at tænke på. På den måde bliver vi klogere på, hvordan en accelerator kan bidrage til vores forretningsinteresser, mens vi samtidig får mulighed for at understøtte vækst og modning af nye virksomheder.
Også startups hilser det nye initiativ velkommen, da samarbejdet med de etablerede virksomheder en unik mulighed for at få adgang til netværk og ekspertise samt at få testet deres produkt.
Claus Harbo, CEO i startup-virksomheden Zertify, som udvikler digital certifikationsstyring, som særligt er relevant i offshore branchen, siger om initiativet:
- Det er spændende, at Accelerace nu kan tage deres koncept ét skridt videre og gøre programmerne internationalt tilgængelige og endnu mere industrispecifikke. Og samarbejdet med etablerede virksomheder, som fx Maersk er en stor styrke, fordi man som startup dermed hurtigere – i dialog med virksomheden – kan få tilpasset sit produkt i forhold til markedets behov, hvilket øger sandsynligheden for succes og skalering.
Tilmelding til programmerne sker på www.accelerace.dk og det første hold forventes klar til at starte primo november 2016.
- lb