Axcess øger omsætningen med 15 procent

Axcess øger omsætningen med 15 procent

Axcess er nu blandt de tre største Cisco partnere i Danmark og har planer om at investere sig til endnu mere vækst det kommende år.

Del artiklen på

Axcess A/S har netop afsluttet sit 2012-2013 årsregnskab. Året har været karakteriseret af en omsætningsvækst på ca. 15 pct. som følge af Axcess’ store investeringer i fremtidig vækst, høj medarbejdertilgang og store investeringer i spidskompetencer.

Axcess A/S har afsluttet sit årsregnskab, der gik fra 1.7.2012 til 30.6.2013. Med en omsætning på 422 mio. kr. skabte Axcess et overskud før skat på godt 9,03. mio kr. For årsregnskabet 2011/2012 var omsætningen 368,8 mio. kr. og overskud før skat 15,2 mio kr.

Axcess har i lighed med tidligere år opnået en markant højere vækst i omsætningen end markedet generelt. Axcess har øget sin Cisco-markedsandel med ca. 50% og er nu blandt de tre største Cisco partnere i Danmark.

”Det er lykkedes os at øge omsætningen væsentligt inden for datacenter-området, hvor leverandører som Cisco, NetApp, VMware og Citrix med deres samlede løsningstilbud, har taget store markedsandele fra de etablerede datacenterleverandører”.

”Vi kan bryste os af en positiv tilgang af nye store datacenterløsninger bl.a. hos Egmont IT, som har været en meget interessante businesscase, der har sat et afgørende teknologisk footprint inden for strømbesparelser, ROI og effektivisering”, udtaler administrerende direktør Stig Abildsø.

Eneleverandør til staten
Stig Abildsø glæder sig ligeledes over, at Axcess er udpeget som eneleverandør til Finansministeriets aftale om Netværkskomponenter. Denne aftale vil give Axcess øget forretning, og der er store forventninger til aftalen fremadrettet. Axcess er også stadig leverandør på SKI 02.07- Kommunikationsudstyr og -løsninger.

”Denne aftale har spillet en afgørende rolle i Axcess’ store markedsandel inden for stat, region og kommuner – og vores status som eneleverandør giver os en positiv tilgang af kunder i det offentlige segment. Også inden for dette område forventer vi øget vækst over de næste par år”, udtaler Stig Abildsø.

Høj medarbejdertilgang
Axcess har haft ekstraordinær høj medarbejdertilgang i indeværende år på ca. 40 %. Det har blandt andet øget kompetencemassen inden for Axcess’ traditionelle forretningsområde Network & Security, hvilket gør det muligt at fastholde og udvikle virksomhedens høje kompetenceniveau.

Derudover har Axcess tilført to ekstra direktører til forretningen for at kunne holde fokus på fremtidig vækst. John Zimmer som teknisk direktør vest for Storebælt og Nikolaj Angermann-Ougaard som CFO.

Axcess har et kontinuerligt fokus på at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere inden for branchen og samtidig sikre en dedikeret indsats for at udvikle medarbejderne og deres kompetencer.

Forventninger til fremtiden
”Der er en meget stærk tendens til at investere i virtualiserede datacentre i erhvervslivet. I kraft af at Axcess er en af de få virksomheder i Danmark, der har viden om Netværk, Content, Sikkerhed, Virtualisering, Server og Storage – alle kompetencer, der kræves for at kunne understøtte et fuldt virtualiseret datacenter – forventer vi, at vores vækst inden for dette område fortsætter”, udtaler Stig Abildsø.

”Vi har igen i år udbygget driftsorganisationen med tilhørende systemer samt tilført øget salgsfokus, og vi forventer fremadrettet en væsentlig forøgelse i omsætning på driftsydelser med en forventet vækst i næste regnskabsår på ca. 50%”, afslutter adm. direktør Stig Abildsø.

-mo