CRM på smartphones og tablets skaber vækst
SuperOffice har fordoblet omsætningen på det danske marked på tre år og det er de mobile CRM-løsninger, der har sat turbo på væksten
Del artiklen på It-systemer til kundestyring (CRM eller Customer Relationship Management) vinder frem i flere og flere danske virksomheder i disse år.Især ser det ud til, at mindre og mellemstore virksomheder for alvor har taget moderne CRM-løsninger til sig, hvor de tidligere var mest udbredte i større koncerner.
Den udvikling kan man i høj grad mærke hos SuperOffice, der er blandt landets største leverandører af CRM til mindre og mellemstore kunder.
Da SuperOffice opgjorde sin danske licensomsætning ved udgangen af oktober, kunne man nemlig glæde sig over, at den var vokset med hele 36 pct. i de seneste 12 måneder. Og sammenlignes omsætningen med 2010, er der tale om næsten en fordobling (98 pct).
Mobil CRM driver væksten
Ifølge SuperOffice Danmarks adm. direktør Kim Toft Madsen er det især introduktionen af firmaets Pocket CRM løsning, som skaber den store fremgang.
”Vi går frem på alle områder, men det er helt klart mobilt CRM, som har sat turbo på væksten i de seneste par år. Vores Pocket CRM løsning har ramt et hul i markedet og sælger som varmt brød. I dag har de fleste salgsfolk og konsulenter jo smartphones og tablets med på farten,” forklarer Kim Toft Madsen.
SuperOffice lancerede sin første version af Pocket CRM for knap halvandet år siden. I januar 2013 havde 14,7 pct. af samtlige SuperOffice brugere i Danmark indført den mobile app. Ved udgangen af oktober er tallet vokset til 39,2 pct!
Den nyeste udgave af SuperOffice Pocket CRM, som blev lanceret for nylig, kan som den første arbejde på både tablets, smartphones og pc’er.
Dermed får man skabt et helt nyt niveau af videndeling på tværs af virksomheden. Fra kundeservice og support til konsulenter, projektledere og marketing – alle kundens kontaktpunkter bliver optimeret.
SuperOffice Pocket CRM er meget mere end blot kalenderstyring og kontaktopslag. Systemet giver også adgang til vigtige dokumenter, aktiviteter, kundehistorik, e-mails, som er sendt og modtaget, salg, pipeline, projekter og meget andet.
-mo