Dansker får ansvaret for Schneider Electric i hele Nordeuropa

Dansker får ansvaret for Schneider Electric i hele Nordeuropa

Energigiganten Schneider Electric sætter Niels Svenningsen i spidsen for de nordeuropæiske markeder, som årligt omsætter for mere end 11 mia. kr.

Del artiklen på

Efter blot 1½ år i rollen som President for Schneider Electric i Norden og Baltikum får Niels Svenningsen fra den 1. juli 2017 udvidet sit område: Den 52-årige danskers ansvar udvides til at omfatte hele Nordeuropa, der har en samlet omsætning på 11 mia. kr.

Som President for Nordeuropa skal Niels Svenningsen sikre vækst og større markedsandele i tæt samarbejde med partnere og kunder og ikke mindst regionens næsten 5.000 medarbejdere.

- Schneider Electrics mål er, at samfundet bliver så elektrifiseret som muligt. For det betyder, at vi i endnu højere grad end i dag kan anvende alternative energikilder som vind og sol og stoppe med at bruge fossile brændstoffer. Det er fantastisk at arbejde for en højteknologisk virksomhed, som er global og arbejder for at gøre verden til et bedre sted.

Blandt de højest placerede danskere i europæisk erhvervsliv

Niels Svenningsen, der sidder i Schneider Electric-koncernens europæiske topledelse, ser frem til de nye udfordringer:

- Schneider Electric har et unikt teknologisk fundament med markedets bredeste portefølje af integrerede løsninger, og nu handler det om at skabe vækst på baggrund af vores stærke markedsposition i Norden og Baltikum, siger Niels Svenningsen, President for Nordeuropa.

- lb