Dell opgraderer deres mobile workstation, Precision M3800
De nye funktioner giver den ultratynde 15” laptop nye spændende muligheder som 4K Ultra HD skærm og Thunderbolt 2-teknologi
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
En mobil arbejdsstation på kun 15,6”, med en vægt på under 1,9 kg og en tykkelse på kun 18mm kan godt lyde som utopi, men sådan en laptop har Dell på deres program. Nu har de så opgraderet serien, Dell Precision M3800 med adskillige nye hardwaremuligheder, og åbner derigennem op for grafiske designere, videoprofessionelle, ingeniørere og high-end-brugere der får mulighed for at udfolde deres evner på computeren, uden at blive tynget ned af en stor tung computer, eller manglende hestekræfter, og stadig være mobile.
Den nye version af Dell Precision M3800 er fra i dag klar, og blandt de hardwaremæssige nyheder finder vi en 4K ultra HD-skærm med en opløsning å 3.840 x 2.160 pixels, og IGZO2-teknologi der giver skærmen rige, mættende farver og en flot lysstyrke der tilsammen giver endnu bedre detaljer end tidligere.
Der er mere end otte millioner pixels på skærmen, og det giver den højeste tilgængelige opløsning i en 15” arbejdsstation i dag. Samtidig kan skærmen understøtte berøring af op til 10-fingre på samme tid.
Dell udvider desuden deres økosystem ved at tilføje en Thunderbolt™ 2-port til Dell Precision M3800, så brugere kan udnytte overførselshastigheder på op til 20Gb/s, hvilket muliggør visning og redigering af en råfil af en 4K-video, samtidig med at den tager backup af filen parallelt. Intels revolutionerende Thunderbolt™ 2-teknologi giver den hurtigste, mest alsidige connection, der samtidig understøtter højopløselige skærme og high-performance dataenheder gennem én kompakt port.
Da film-, animation- og designprojekter ofte kræver håndtering af store grafiske og dataintensive filer på farten, har Dell tilføjet yderligere muligheder for storage, samt øget den totale mængde tilgængelig intern hukommelse på Dell Precision M3800 til 2TB. Den har en 4. generations Intel Core i7 quad-core processer, professionelt NVIDIA Quadro K1100M grafik og op til 16GB hukommelse. Dermed tilbyder enheden den kraft, der er nødvendig for at håndtere selv de mest krævende applikationer og arbejdsbyrder.
Dell Precision M3800 mobil workstation er tilgængelig på dell.dk til en pris fra 11.439 DKK ex moms.