Dell-tablet bygget til ekstreme vejrforhold
Den nye Dell Latitude 12 Rugged Tablet er designet til brugere, som forlanger mobilt udstyr, der virker selv under de mest barske vejrforhold
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Det er en solid tablet Dell har sendt på markedet. Tabletten kan tåle at få spildt vand, jord og sand på sig. Den tåler også at blive tabt fra 0,9 meter samt ekstreme temperaturer.
Latitude 12 Rugged-tabletten er bygget med den ydeevne og pålidelighed, som kunderne er blevet vant til at forvente af Dells Rugged-portefølje. Latitude 12 Rugged-tabletten indeholder også den sikkerhed, brugervenlighed og pålidelighed, som er synonymt med Dell Latitude.
Latitude 12 Rugged Tablet er Dells første fuldt ud robuste tablet, der er designet til høj ydeevne og pålidelighed selv under de mest barske vejrforhold. Med ’state of the art’ design og funktion er denne tablet den seneste tilføjelse til den innovative Dell Rugged-portefølje, der også omfatter den hybride, bærbare computer Latitude 12 Rugged Extreme med drejehængsel, den bærbare computer Latitude 14 Rugged Extreme på 14" samt den bærbare computer Latitude 14 Rugged.
Latitude 12 Rugged Tablet, der er specialdesignet til brugere, der kræver en hårdfør, men alligevel fleksibel enhed, som de kan tage med på farten, den har en 11,6 tommer Direct-View udendørs læsbar HD-skærm med multi-touch-funktioner, der kan anvendes med handsker. For højeste ydeevne under de mest ekstreme temperaturer, kommer Rugged-tabletten færdigpakket med fjerde generation af QuadCool™ varmestyring og kraftfuld, effektiv femte generation af Intel® Core™ M processors. Rugged-tabletten har op til 12 timers batterilevetid[i] og har to 2-cellet batterier, der kan udskiftes, uden at tablettens ydeevne forstyrres.
For pålidelighed og administration har Rugged-tabletten også en solid standard storage op til 512 GB og tilslutningsmuligheder overalt med 802.11 ac wi-fi samt et valgfrit mobilt bredbånd såvel som en GPS. Tabletten leverer overordnet data- og device-sikkerhed med Dell Data Protection-software og tilgængelig Intel® vPro™og Intel TPM 1.2
Tabletten indeholder også en langtidsholdbar pogo-pin- docking-interface og er opbygget modulært, så det kan udvides efter behov samt muligheden for at koble det sammen med en dockingstation på skrivebordet, i bilen og et tastatur. Det valgfrie tastatur-cover i fuld størrelse for Rugged-tabletten har en RGB-baggrundsbelysning, som kan tilpasses og en IP-65 rating, der beskytter mod, at vand og støv trænger ind.
- Dell Rugged-devices er afgørende for mange industrier, herunder militæret, nødberedskabet, offentlig sikkerhed, industrielt arbejde, forskere og eventyrere. Det er vigtigt for Dells Latitude Rugged-enheder at levere overlegen computerkraft og de mobile muligheder, de har brug for – for at udføre deres job, siger Steen Grønbeck, Field Marketing Manager hos Dell.
Tilgængelighed
Latitude 12 Rugged Tablet er til salg i Danmark på Dell.dk og via forhandlere fra den 31. juli 2015, til en pris der starter fra 13.388 kr.