Dell vinder udbud til danske kommuner
Dell skal levere 12.000 computere til 18 kommuner efter at have vundet et 50 millioners udbud under SKI's rammeaftale.
Del artiklen på Dell har vundet endnu et markant SKI-udbud. Det drejer sig samlet om 12.000 computere: 8.000 bærbare og 4.000 stationære + 2.000 skærme til 18 danske kommuner. Dell vandt på specifikationer, pris og miljøkrav.De 18 kommuner, der fremover vil få glæde af Dells løsninger, er: Brøndby, Faxe, Frederiksberg, Holbæk, Kalundborg, København, Køge, Lejre, Næstved, Odsherred, Ringsted, Ringkøbing-Skjern, Slagelse, Sønderborg, Tønder, Tårnby, Viborg og Vordingborg.
”Vi er meget stolte af, at Dell er valgt som leverandør på denne aftale. Vi arbejder kontinuerligt på at være det foretrukne valg i det offentlige Danmark, og dette er et bevis på, at vores slutbrugerløsninger rummer høj kvalitet til den rette pris. I det hele taget har Dell oplevet en pæn fremgang på markedsandele for klienter i Danmark gennem den seneste tid,” siger Adam Vieth, salgsdirektør, Dell Danmark.
Mere specifikt drejer det sig om 2. miniudbud under rammeaftale 50.42 Computere. Leveringsaftalerne træder i kraft den 16. april 2013.
- mo