Dell/EMC klarer sig bedre end forventet

Michael Dell havde store forventninger til første år, men resultatet overgik hans forventninger

Af Lars Bennetzen

Michael Dell er mere end tilfreds med det resultat hans nye virksomhed, Dell Technologies har fremvist på det første år, efter overtagelsen af EMC.

På deres store brugerkonference I Las Vegas, VMworld 2017 fortalte han, at han havde forventet at der ville komme nogle problemer i løbet af det første år, men at de faktisk ikke har oplevet nogen. Kunderne har taget imod fusionen bedre end forventet, og synergierne mellem de to virksomheder har været bedre end forventet.

Michael Dell sagde også på konferencen, at han tror at virksomhedens fremtid er at hjælpe kunder med at få styr på data. Han tror at infrastruktur som applikationer baserer på, skal kunne skaleres og fungere automatisk, men samtidig ser de at data ikke for alvor bliver mobile. At løse den knude skal være et fremadrettet fokus.