Derfor vælger gamerne PS5 til fordel for Xbox Series X

Derfor vælger gamerne PS5 til fordel for Xbox Series X

ANNONCE: De nye konsoller fra Sony og Microsoft bliver lanceret op til jul i år, hvorfor der er flere, som står over for at skulle træffe et svært valg.

Del artiklen på

Valget afhænger af flere forskellige faktorer, men noget tyder på, at flere gamere vil vælge PS5 til fordel for Xbox Series X.

Der er stor kamp mellem Sony og Microsoft, som begge har annonceret, at de udgiver deres nye konsoller op til jul i år. Der er tale om to spillemaskiner, som har store forskelle, men som også minder om hinanden på få punkter.

Priserne er dog mere eller mindre ens. Ifølge ps-pris.dk kommer PlayStation 5 til at koste mellem 3.500 og 4.500 kroner, mens Xbox Series X vil koste omkring 4.000 kroner. PlayStation 5 varierer en del i pris, hvilket skyldes, at enheden kommer både i en digital og en traditionel udgave.

Den digitale udgave har intet drev, hvorfor du ikke kan benytte fysiske spil, hvilket blandt andet ligger til grund for den store niveauforskel i prisen. Dog er der også visse andre faktorer, som har indflydelse herpå.

Hvad er forskellen på de to konsoller?

Der er visse forskelle på konsollerne, omend det ikke er meget, der adskiller de to konsoller. Begge spillekonsoller er langt kraftigere end deres forgængere, støtter en billedfrekvens på op til 120 billeder i sekundet og bruger den samme 4K UHD Blu-Ray-harddisk.

Baserer du dit valg på specifikationer og ydeevne, vil det primært være to ting, der gør sig gældende - lagerplads og operativsystem. Xbox Series X er på papiret en smule mere kraftig end PlayStation 5, men selve oplevelsen afhænger i høj grad af det styresystem, der er i konsollen.

Ingen har endnu praktisk erfaring med konsollerne

Endnu er der ingen, som har haft en reel oplevelse med de to konsoller, hvorfor det er vanskeligt at sige, hvilken der er bedst, samt hvordan de adskiller sig fra hinanden.

Hvis du tager udgangspunkt i de to hidtidige modeller, PlayStation 4 og Xbox One, er den store forskel, at PlayStation i højere grad henvender sig til dedikerede gamere.

Xbox One var mere en decideret underholdningsmaskine, hvor fokus var på at tilbyde flere forskellige former for underholdning i samme pakke. Den samme forskel kommer formentlig til at være tilstedeværende hos de nye konsoller.

Lagerpladsen kan gøre udslaget

Lagerpladsen er væsentlig, når vi kigger på de to konsoller. Det er kun forventeligt, at der vil være efterspørgsel på lagerplads, når en stor del af de spil, der er tilgængelige, udelukkende vil være tilgængelige i digitalt format.

PlayStation 5 kommer med en kapacitet, der er 175 GB mindre end Xbox Series X, men uanset hvad, så vil den interne plads på konsollerne formentlig ikke være nok. Spil vil kun blive større, jo længere tid der går, hvorfor konsollerne på sigt vil få behov for mere kapacitet.

Det er derfor forventeligt, at der bliver mulighed for at udvide konsollerne, så de får mere kapacitet. Dette kan enten gøres ved at tilbyde mulighed for selv at koble en større harddisk på eller ved at lancere nye modeller med mere plads.

Spillene er altafgørende

Begge konsoller kommer med flere spiltitler, som bliver tilgængelige fra starten, ligesom flere titler vil være tilgængelige til begge konsoller. Dog vil der, ligesom det har været tilfældet med de hidtidige modeller, også være titler, som ikke bliver tilgængelige til begge konsoller.

Typisk har det været PlayStation, som har haft de mest eksklusive spiltitler, da det er den konsol, som primært henvender sig til gamere. Tungen på vægtskålen vil derfor blive, hvilke spiltitler du foretrækker.

De spil, vi allerede på nuværende tidspunkt kender til, som udkommer eksklusivt til PlayStation 5, bliver Spider-Man: Miles Morales, Ratchet & Clank: Rift Apart og Horizon: Forbidden West.