Digital disruption baner vej for flere hybrid-løsninger
Virksomhederne bruger hybride it-løsninger for at følge med den digitale udvikling. Det viser ny undersøgelse fra Harvard Business Review, Hybrid IT Takes Center Stage
Del artiklen påIfølge undersøgelsen, der er sponsoreret af Verizon Enterprise Solutions og bygger på interview med 310 forretnings- og it-ansvarlige, er det en udfordring for de fleste at følge med de konstante forandringer og samtidig sikre, at it-systemernes kompleksitet ikke går ud over produktiviteten, fleksibiliteten og sikkerheden.
63% svarer, at de forfølger en strategi med hybride it-løsninger i forhold til den eksisterende infrastruktur, der består af en blanding af private og offentlige cloud-løsninger og af egne datacentre, som håndteres af enten virksomhederne selv eller af serviceleverandører.
De fleste finder, at brugen af cloud-løsninger har øget konkurrenceevnen. De største barrierer for at øge brugen af cloud er sikkerhed (35 %), integration med andre systemer (32 %) og integration af flere cloud-løsninger (25 %).
I forhold til de specifikt teknologi-relaterede fordele ved at anvende cloud-løsninger, peger de fleste (77 %) på øget fleksibilitet, mens 66 % fremhæver hurtigere implementering. Øget drift-sikkerhed og bedre funktionalitet fylder relativt mindre med henholdsvis 28 og 26 %.
Mange virksomheder tilkendegiver, at outsourcing af håndteringen af infrastrukturen gør det lettere at følge med den teknologiske udvikling. De vigtigste fordele fordeler sig således.
- Evne til at være på teknologisk forkant – 72 %
- Reaktionsevne over for forretningsbehov – 67 %
- Evne til hurtigt at løse problemer – 57 %
- Adgang til ønskede kompetencer – 57 %
- Kontrol med udgifter – 56 %
- Integration af management control-systemer – 51 %.
- lb