Digitalt foto- og videoalbum fra Canon

Digitalt foto- og videoalbum fra Canon

Connect Station CS100, er en fysisk enhed til nem og hurtig lagring samt deling af billeder og videoklip, og den mobile harddisk kan naturligvis ligeledes benyttes til visning af billeder og afspilning af videoklip

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

Det digitale foto- og videoalbum fra Canon, har en harddiskkapacitet på hele 1TB, og er udviklet til at opbevare alt digitalt indhold. Nu er det slut med at lade skuffer igennem for at finde det hukommelseskort der indeholder de vigtige billeder. Connect Station CS100 understøtter den moderne NFC-teknologi - Near Field Communication - og det er således muligt at overføre indholdet direkte fra ethvert NFC-kompatibelt kamera blot ved at lade disk og kamera berøre hinanden et kort øjeblik.

Det er naturligvis også muligt at overføre indhold via en helt normal USB-forbindelse, via indlæsning fra hukommelseskort, via en web-browser eller via WiFi fra f.eks. kompatible smartphones eller tablets. Der er kort sagt ingen begrænsninger for overførsel af de digitale filer til Connect Station CS100.

Få billederne op på projektoren eller fladskærmen

Når først billeder og videoklip er lagret på den mobile harddisk, er Connect Station CS100 det perfekte omdrejningspunkt for deling af de digitale billeder, videoer eller dokumenter. Connect Station CS100 kan eksempelvis forbindes til en fladskærm eller projektor via et ganske almindeligt HDMI-kabel, hvilket giver mulighed for at vise indholdet i fuld HD-opløsning.

Ligeledes er det muligt få billeder og videoklip overført trådløst til smartphone og tablet eller se dem via en browser på computeren. Connect Station CS100 gør det desuden enkelt at sortere sine billeder og videoklip på fladskærmen i dato- eller temaorden ved hjælp af den medfølgende fjernbetjening.

Født til deling af alle oplevelserne

Ved hjælp af onlinetjenesten CANON iMAGE GATEWAY samt Connect Station CS100 er det muligt at dele billeder og videoklip via de sociale medier samt via Irista - Canon’s cloud-baserede lagrings- og delingsplatform.

Endvidere kan albums sendes i fuld opløsning til andre Connect Station CS100 enheder, hvilket gør det muligt for venner eller kolleger at se og printe billeder uanset hvor og hvornår, det måtte ønskes. Det er endda muligt at printe billeder helt uden computer blot ved at benytte en PictBridge kompatibel printer via et trådløst LAN.

Nøglefunktioner i Connect Station CS100:

  • Nem og enkel overførsel af billeder og videoklip via NFC-kompatible enheder (Near Field Communication).
  • Se og nyd foto samt videoklip fra alle enheder centralt.
  • Del billeder til de sociale medier, skyen eller en anden Connect Station CS100 enhed.
  • Print direkte fra Connect Station CS100 til en trådløs printer (Pictbridge via Wireless Lan)
  • Overfør til og fra hukommelseskort eller forbind dit kamera via USB.
Vejledende udsalgspris inkl. moms 1.999 kroner