Direkte forbindelser til Microsoft ExpressRoute fra Norden fra Interxion

Interxion Holding har lige annonceret, at deres kunder nu kan forbinde sig direkte til Microsoft ExpressRoute i København, Stockholm, Paris og Bruxelles

Del artiklen på

Det betyder, at Interxion nu forbinder yderligere fire europæiske markeder til sin Cloud Connect platform. Cloud Connect er allerede tilgængeligt i Interxions datacentre i Amsterdam, Frankfurt og London.

I takt med at organisationer flytter flere applikationer til skyen, står de over for at skulle håndtere de spørgsmål, der kan opstå omkring compliance, ydeevne og pålidelighed, når de forbinder deres hybride cloud-tjenester via det offentlige internet. Med ExpressRoute kan organisationerne derimod etablere direkte, private VLAN forbindelser til Microsofts cloudtjenester, herunder Azure. Det betyder, at de kan opnå forbedret performance med servicegaranterede netværksforbindelser.

- Et godt netværk med dedikeret forbindelse til skyen er et vigtigt parameter for, at kunderne kan opnå en ægte hybrid og fleksibel it-infrastruktur, hvor de uden forhindringer kan udnytte de nye cloud-muligheder i samspil med deres eksisterende løsninger, siger Christian Christoffersen, produktchef for Azure i Microsoft og fortsætter:

- Microsoft har længe haft et ønske om at give vores danske kunder og partnere bedre muligheder for private forbindelser mellem deres datacentre og vores globale Microsoft Cloud. Derfor er vi meget tilfredse med, at Interxion nu tilbyder sådanne løsninger til vores fælles kunder med udgangspunkt i København.

En af de kunder, der har valgt at bruge Interxions Cloud Connect platform, er KMD. Med platformen kan KMD tilbyde direkte forbindelser til Microsoft Azure via Interxions datacenter. Og ved at bruge Cloud Connects multi-tenant funktion, kan KMD nemt administrere og tilbyde omkostningseffektive løsninger med høj ydeevne og servicegarantier for deres enterprise kunder.

Per Frey, Vice President, KMD udtaler:

- Danske virksomheder er meget cloud-modne og begynder i stigende grad at flytte større mængder af workloads til cloud. Med Cloud Connect kan vi forenkle vores forbindelser til Microsoft Azure og andre cloudplatforme og det gør det muligt for vores kunder at afvikle flere services i en cloud-baseret infrastruktur og dermed drage fordel af den øgede ydeevne og den fleksibilitet, som en hybrid cloud-løsning giver.

Interxion forbinder både it-udbydere, som KMD, og større virksomheder til Microsoft ExpressRoute gennem sin Cloud Connect-platform. Cloud Connect sikrer private, højtydende og omkostningseffektive VLAN-forbindelser med garanterede båndbredder. Platformen gør det muligt for Managed Service Providere at gennemføre hybride it-strategier for deres kunder og opnå optimal afvikling af kundens applikationer.

Vincent in’ t Veld, Interxions Strategy and Marketing Direktør for cloud fortæller:

- De fleste virksomheder begynder nu at udnytte fordelene ved cloud computing og søger mod hybride it-løsninger. Lanceringen af Cloud Connect betyder, at vores kunder i Norden, Frankrig og Belgien langt nemmere kan tilgå offentlige cloudtjenester via private forbindelser, og dermed udnytte de fordele, som disse tjenester giver. For de Managed Service Providere der er kunder hos Interxion, betyder det, at de kan optimere deres it-service tilbud og drifte skalerbare, højtydende hybride cloudløsninger for deres enterprise kunder.

- lb