Et spændende samarbejde

Excitor og SOTI indgår strategisk samarbejde om at levere gennemgribende Device Control og omfattende Application Management

Del artiklen på

Excitor, som er forhandler af “Secure Mobile Container”-løsninger og SOTI, som er udbyder af “Enterprise Mobility Management” (EMM) og “Bring Your Own Device” (BYOD), har indgået et strategisk samarbejde om at levere gennemgribende Device Control og omfattende Application Management.

Det nye samarbejde omhandler Excitors Secure Container til mobile enheder, DME, og SOTI’s mobility management-løsning til enterprise-markedet, SOTI MobiControl.

Excitor var blandt de første på markedet med en løsning, der kunne adskille virksomheds og privat data på mobile enheder og har leveret sikre container-løsninger til e-mail, kalender, kontaktpersoner mm. siden 2005.

Med DME AppBox gjorde Excitor det samtidig muligt at arbejde sikkert med apps, filer og dokumenter på mobile enheder, hvilket gjorde DME til den stærkeste container-løsning på markedet.

DME AppBox indeholder desuden en sikker HTML5-platform til HTML5-apps, så adgang til virksomhedens apps og e-mails bliver både nemt og sikkert i DME-containeren.

Med tilføjelsen af SOTI MobiControl til det allerede eksisterende produkt kan Excitor nu levere en mere omfattende enhedsstyring og samtidig distribuere og styre applikationer, som ikke er baseret på HTML5.

MobiControl gør det muligt for organisationer at styre, servicere, sikre og spore både virksomhedsenheder og private enheder fra centralt hold – uanset type, platform og placering.

Rene Stockner, CEO i Excitor, siger om annonceringen:

- Vi har i nogen tid haft fokus på at kunne levere en fleksibel og sikker platform til styring af e-mails, filer, applikationer og intranet-adgang. Vi vil fortsætte med at udvikle DME, så vi sikrer, at vi fortsat vil være førende på dette punkt. SOTI er særdeles stærk på enterprise mobility management, BYOD og mobile application management, og vi ser derfor frem til et positivt og udbytterigt samarbejde.

Carl Rodriguez, som er CEO i SOTI, ser ligeledes frem til samarbejdet:

- SOTI MobiControl leverer et usammenligneligt management-værktøj til enterprise mobility og BYOD med avancerede funktioner til sikring af virksomhedsdata på mobile enheder.

- Vores nye samarbejde med Excitor hjælper globale organisationer med omfattende mobility management-løsninger til at løse it-udfordringer med BYOD, hvor virksomheds-data blandes sammen på mobile enheder.

- Sammen med Excitor kan vi nærme os vores fælles mål om at levere en komplet løsning til enheder, som både anvendes privat og til virksomhedsbrug.

-hawin