Fiber til folket

Lapp Danmark satser på fiber og udvider sortimentet med 200 nye fiberkabler 

Del artiklen på

I det seneste år har Lapp Danmark satset stort på sit sortiment af fiberkabler under varemærket Hitronic.

Resultatet er et komplet udvalg, som passer til alle slags applikationer – både indendørs og udendørs. Produkterne er designet til at passe til alt fra skrappe hastighedskrav i industrien til digital infrastruktur inden for byggeri og samfund.

Ud over basissortimentet har Lapp Danmark mulighed for at tage imod bestillinger på kabler, som skal specialfremstilles til kundens specifikke krav og særlige behov. 

I takt med at dataoverførselshastigheden øges, stilles der stadig højere krav til fiberkabler og deres egenskaber. Lapp Danmark, leverandøren af specialkabler, kabeltilbehør, kapslinger og automationsprodukter, udvider derfor sit basissortiment af fiberkabler. Hitronic består af et nyudviklet og konkurrencedygtigt sortiment med ikke mindre end 200 fiberkabler og tilbehør.

Produkterne er udviklet til at opfylde de høje krav til hastigheder og belastning, som stilles inden for automationsindustrien og i forbindelse med digital infrastruktur til data og telekommunikation (LAN, MAN og WAN).

– Vi har satset stort på at opbygge et konkurrencedygtigt sortiment med fiberkabler og tilbehør, siger Flemming Hundstrup, produktchef hos Lapp Danmark. Takket være Hitronic kan vi tilbyde vores kunder omkostningseffektive fiberkabelløsninger til alle de mest almindelige applikationer. Kablerne er pålidelige og lever op til de høje kvalitetskrav, som den nuværende, ekstremt hurtige dataoverførsel kræver. De er desuden lette at installere.

Sortimentet er omfattende og består af fiberkabler af typerne glasfiber/GOF, plastforstærket glasfiber/PCF og plastfiber/POF.

I sortimentet er der også varianter, som er udviklet til robotdrejning eller højfleksibel anvendelse i slæbekæder og kabelruller.

Der er desuden gode muligheder for at få fremstillet kundetilpassede fiber- eller specialkabler – også i kombination med kobberledere.

Herudover består sortimentet af færdigkonfektionerede kabler, såsom patchcords og pigtails – og andet tilbehør som eksempelvis stik og adaptere til de forskellige fibertyper samt samlebokse.

Produkterne er fremstillet af LAPPGROUP og leveres direkte fra Lapp Danmarks lager.

Sortimentet består af følgende typer:

Glasfiber/GOF (Glass Optical Fibre)
Plastforstærket glasfiber/PCF (Plastic Cladded Fibre)
Plastfiber/POF (Polymer Optical Fibre)

-hawin