Fire gange guld til Orange

Orange Business Services løb med fire priser ved World Communication Awards i London. Selskabet blev kåret som bedste globale operatør for syvende gang og indtager førerpositionen inden for M2M og cloudløsninger.

Del artiklen på

Igen i år satte Orange Business Services et solidt aftryk på World Communication Awards (WCA) i London. Både prisen som bedste globale operatør, bedste cloud service, bedste enterprise service og bedste service til mindre virksomheder tilfaldt Orange Business Services, der dermed satte en tyk streg under sin evne til at opfylde virksomheders centrale krav til deres it-infrastruktur. Juryen hæftede sig ved, at Orange Business Services demonstrerer både bredde og dybde i tilgangen til sine kunder, uanset om de er store eller små, og om de har behov for services i skyen eller i et administreret netværk.

Prisen som Best Global Operator gik til Orange Business Services for syvende gang og blev tildelt for selskabets globale netværk, som konstant videreudvikles. Orange har lokal ekspertise i 166 lande og et cloud-optimeret netværk, som dækker 220 lande.

Best Cloud Services gik til Oranges Flexible Contact Center - en cloudbaseret løsning, som gør det muligt for alle størrelser virksomheder at administrere deres kundekontakter på tværs af kanaler.

Best Enterprise Service gik til Oranges Intelligent Apps Enabler, som også er en cloudbaseret løsning, hvor man kan bygge skræddersyede M2M-applikationer hurtigt og effektivt.

Best Small Business Service gik til Oranges Le Cloud Pro, som er en brugervenlig suite af over 20 cloudbaserede applikationer og services til mindre virksomheder, som kan bruges på farten og fra enhver type enhed.

-mo