Før Mobile World Congress 2017: Huawei satser på at være operatørernes forretningspartner
Telekom-industrien er meget anderledes i dag end for 10 år siden og Huawei vil være en integreret del af den. Ikke mindst når det kommer til 5G og cloud-teknologier
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Huawei brugte deres før-Mobile World Congress pressemøde i London til at positionere sig selv den ideelle partner for tele-operatørerne.
I præsentationen sagde Zhilei Zou, president for Huaweis Carrier Business Group:
- Vi ønsker at forbedre deres effektivitet og netværkets muligheder, så slutbrugerens behov kan mødes.
Samtidig slog Huawei fast, at video er en vigtig del af fremtiden på telenettet, og derfor ønsker de at fokusere på video som en kilde til vækst hos operatørerne.
- Hvis de kan klare sig godt inden for video, kan de klare sig godt alle steder, forklarer Zhilei Zou.
Et af de eksempler som Huawei kom med var den erfaring Syd Korea har gjort sig med video, hvor fortjenesten på video-tjenester matcher dem de har på bredbåndsprodukter.
For operatører er der mulighed for at tjene penge på videotjenester på forskellige måder. På det grundlæggende niveau er der mulighed for at tjene penge på bredbåndskapaciteten. Herefter er der en mulighed for at tjene penge på 4K-video-tjenester og som toppen af kransekagen er der mulighed for at tjene penge på ting som reklamer, spil, shopping, uddannelse og e-helse.
Huawei mener heller ikke, at det er særlig overraskende at 5G vil blive et nøglepunkt for Huawei i Barcelone. De lover at deres første kommercielle produkter vil være klar i 2018, og at de vil understøtte de tidligere operatører der ønsker at rulle 5G ud.
Det var også underpressekonferencen at Huawei igen positionerede 5G-teknologien som en måde at forbedre hjemmets bredbånds forbindelsesmuligheder, ikke mindst set i lyst af, at der stadig findes en lang række steder der stadig ikke har adgang til bredbånd, eller hvor bredbånd er meget langsomt.
Derfor gentog Zhilei Zou da også at det er vigtigt for operatørerne at få udrullet 4.5G-teknologien som et springbræt til 5G.
Det sidste område der blev berørt på pressemødet var skyen og dens mange muligheder.
Libin Dai der er direktør for afdelingen hos Huawei sagde:
- Huawei er forpligtet til at blive dem der sætter i gang og leder sky-teknologien, så i løbet af to til tre år, vil Huawei adoptere den strategi i alle produkter og løsninger.
Mobile World Congress I 2017 finder sted i starten af marts, og IT-Reload er på plads og deltager i konferencen.