Fremtiden afsløres på Atea IT Expo 2015 af Preben Mejer og Peter Lund Madsen
Danmarks it-branche stimler snart sammen til årets store it-begivenhed: Atea IT Expo 2015. Landets største messe af sin slags åbner dørene i Aarhus den 23.-24. september og i Ballerup den 7. oktober
Del artiklen påPå messen tager it-guru Preben Mejer og hjerneforsker Peter Lund Madsen, sammen med verdens førende leverandører og it-eksperter, et kig ind i fremtiden. Kombinationen af Internet of things, cognitive computing og liquid computing giver os superkræfter og vil revolutionere den måde, vi arbejder på.
Dansk verdenspremiere på nyt storformat
Dit it-liv startede formentlig med en stationær computer. I dag har du sikkert minimum 3 enheder: flere bærbare computere, smartphone, måske en tablet, og snart kan du tilføre et smartwatch og en bunke af mini-enheder koblet op til Internet of things. Alle dine enheder skal være forbundet, så du kan bevæge din viden og dokumenter grænseløst rundt, mens du arbejder i dem: Det kaldes liquid computing.
Atea IT Expo kan præsentere en verdenspremiere på dansk jord: Microsoft Hub, fremtidens storformat i metermål, som for første gang er til at komme i nærheden af rent økonomisk. Kom og oplev et af de mest spændende og innovative eksempler på liquid computing.
Hils på Watson
De fleste har hørt om en af de mest berømte ’personligheder’ inden for cognitive computing, men ganske få har mødt ’ham’: IBM’s Watson. Du kan føre en samtale med ham på Atea IT Expo, fx om ham selv – hvem er du og hvor kommer du fra?
- Watson er det ypperste eksempel på den intelligente software, hvis værdi vil vokse fra ingenting til 50 milliarder dollars på bare fire år og berøre op mod 47 procent af den amerikanske arbejdsstyrke. Det er en enestående mulighed for at møde ham live, siger it-guru Preben Mejer.
Læs mere og se hele programmet her.
- lb