Genetec Inc. og MOBOTIX indgår partnerskab om teknologisk integration
Gennem det nyetablerede partnerskab vil Genetec Inc. integrere MOBOTIXs IP-kameraer i Genetecs samlede sikkerhedsplatform Genetec Security Center
Del artiklen påGenetec Inc. har netop annonceret et teknologisk samarbejde med MOBOTIX AG, den tyske producent af IP-videoovervågningssystemer. Virksomhederne vil arbejde sammen inden for research og udvikling, test, forretningsudvikling og salgssupport for såvel nye og eksisterende virksomhedskunder verden over.
Genetecs Security Center samler videostyringssystemer (VMS), adgangskontrol, automatisk nummerpladegenkendelse (ANPR) og kommunikation i én platform, der nu også tilbyder både enkelt og flersidet styring af MOBOTIXs edge devices. Det gør systemet mere effektivt og sikkerhedsniveauet højere.
MOBOTIX forbedrer videoovervågning inden for såvel sikkerhed, forretningsdrift og overvågning af processer gennem virksomhedens pålidelige kamera-hardware, decentraliserede koncept og høje
energieffektivitet. MOBOTIXs løsninger tæller både optiske og termiske billedsensorer, der takket være MOBOTIXs, industrielle design fx gør det muligt for brugere at forhindre kriminalitet.
Genetec og MOBOTIX har sat et globalt fodaftryk med deres tilstedeværelse i mere end 70 lande verden over. Det nye partnerskab gør dem i stand til at tilbyde deres kunder fleksible IP-videosikkerhedsløsninger i verdensklasse – fra overvågning i små- og mellemstore virksomheder til udrulning af kompleks overvågning i store, internationale foretagender.
- Vi er glade for at have indgået dette teknologiske partnerskab med Genetec, da vi ser nogle naturlige synergier med den skalerbare sikkerhedsplatform, som Security Center repræsenterer, og det bagkatalog af IP-kameraer, som MOBOTIX tilbyder, siger Dr. Tristan Haage, Chief Security Officer I MOBOTIX og fortsætter:
- Med to 500+ kamera-løsninger allerede implementeret i Europa og Mellemøsten, høster virksomhederne allerede fordelene ved at kunne tilbyde den fuldt integrerede hardware- og softwareløsning til store internationale foretagender.
Genetec og MOBOTIX tilfører begge styrker til samarbejdet, men de trækker også på hinandens, hvilket forstærker deres position på både eksisterende og nye markeder – til fordel for både små- og store virksomheder, som realiserer deres respektive sikkerhedsprojekter via Genetecs åbne platform.
- I takt med Genetecs voksende tilstedeværelse i Tyskland fik vi øjnene op for de mange fordele, vi har til fælles med MOBOTIX. Dét, at MOBOTIX nu bliver en del af vores økosystem af teknologiske samarbejdspartnere, betyder, at vi kan integrere den høje grad af differentiering inden for en række features og muligheder, som MOBOTIX bidrager med, i vores Security Center. Det er ren win-win, slutter Francis Lachance.
- lb