GomSpace overtager svensk rumspecialist

Den danske rumfartsvirksomhed GomSpace har i dag overtaget 100% af aktierne i NanoSpace AB, den svenske rumspecialist og datterselskab til Swedish Space Corporation

GomSpace overtager svensk rumspecialist

Den danske rumfartsvirksomhed GomSpace har i dag overtaget 100% af aktierne i NanoSpace AB, den svenske rumspecialist og datterselskab til Swedish Space Corporation

Del artiklen på

Betalingen for NanoSpace AB sker med 600.000 nyudstedte aktier i GS Sweden AB samt en kontantbetaling på tre mio. SEK. Aktieudvidelsen blev besluttet af bestyrelsen i GomSpace på en ekstraordinær generalforsamling d. 28. april 2016, og udvandingen af aktierne for de eksisterende aktionærer ligger på cirka 2,75 procent.

\r\n

- Med deres innovative fremdriftsteknologi, som kan flytte satellitterne i rummet, og et højt specialiseret team af medarbejdere er NanoSpace en særdeles vigtig brik i vores langsigtede strategi. Købet understøtter vores ambitioner om at være fysisk til stede i Sverige, dels for at udvide vores båndbredde på ingeniørsiden og dels for at udvikle vores forretning yderligere, siger Niels Buus, CEO i GomSpace.

\r\n

NanoSpace udvikler og markedsfører fremdriftsteknologi og produkter til nanosatellitter og deltager i forskellige rumteknologi-projekter finansieret af European Space Agency (ESA) og svenske finansieringsprogrammer. GomSpace og NanoSpace arbejder allerede tæt sammen på flere kundeprojekter, hvor NanoSpaces fremdriftsteknologi integreres med GomSpaces nanosatellit-platforme.

\r\n

- Nu hvor NanoSpace succesrigt har vist potentialet ved virksomhedens teknologi og således er i gang med at entrere det kommercielle nanosatellit-marked, føler vi os overbeviste om, at GomSpaces overtagelse af virksomheden er det helt rigtige næste skridt for os. Sammen kan vi effektivt være med til at flytte grænserne for nanosatellitternes kommercielle potentiale, og GomSpace ligger jo i forvejen helt i front i new space-industrien, siger Stefan Gardefjord, CEO i Swedish Space Corporation.

\r\n

NanoSpaces fremdriftsteknologi og produkter er baseret på selskabets ekspertise, når det gælder MEMS (Micro Electro Mechanical Systems) og integrationen heraf i forbindelse med opsendelse, fremdrift og kredsløb i rummet. Teknologien, som NanoSpace har udviklet, sikrer blandt andet, at fremdriftssystemerne ikke fylder nær så meget som tidligere, og at man kan arbejde mere præcist med den trykkraft, der driver satellitterne.

\r\n

GomSpace går målrettet efter kommercielle nanosatellit-projekter, der involverer to satellitter i tandem-formation i rummet. Denne helt nye udnyttelse af nanosatellitter kræver præcis positionering, hvilket blandt andet opnås med NanoSpaces teknologier og produkter.

\r\n

- lb