Gør op med brug-og-smid-væk kulturen: Sådan tænker du bæredygtighed ind i dit elektronikforbrug

Gør op med brug-og-smid-væk kulturen: Sådan tænker du bæredygtighed ind i dit elektronikforbrug

ANNONCE: Elektronisk affald er blevet et begreb, flere kender i takt med, at man bliver mere opmærksom på, hvordan forbrugeradfærd og mentalitet påvirker det fælles klima.

Del artiklen på

Måske er du begyndt at tænke over, hvordan du kan leve mere bæredygtigt og klimavenligt, blandt ved at være opmærksom på mængden af kød du spiser eller antallet af flyrejser. Det kan være, du ikke har kendt til betydningen af elektronisk affald, eller har haft svært ved at overskue, hvad du kan gøre i forbindelse med mængden af affald – læs med her for en guide til, hvordan du kan tænke bæredygtig livsstil ind i dit elektronikaffald.

Køb brugt elektronik

Noget af det bedste, du kan gøre for at forbedre dit elekronikforbrug, er at forsøge at købe brugt elektronik. Flere hjemmesider og butikker er begyndt at forhandle brugt elektronik i forskellige stand, og du kan for eksempel købe en brugt iPhone 14. Ligesom med ny elektronik får du stadig 2 års garanti, selvom du køber brugt, så sikkerheden er den sammen.

Udover at det er positivt for miljøet, når man køber brugt i stedet for nyt, er det også godt for din pengepung. Det er oftest væsentligt billigere at købe brugt elektronisk udstyr sammenlignet med nyt udstyr – i de fleste tilfælde handler det bare om at kende til, hvor man køber det henne.

Få repareret dit gamle udstyr

Hvis din telefon, computer eller lignende går i stykker, kan du forsøge at tænke over, om det mon kan lade sig gøre at få den renoveret i stedet for at købe en ny. På den måde slipper du for at skulle ud og købe en ny, og smide den ud, du havde før, men forsøger at forlænge levetiden på dit allerede eksisterende produkt.

Det er, ligesom med brugt elektronik, også ofte billigere at få repareret sin gadget sammenlignet med hvis man vælger at købe noget helt nyt.

Gør noget godt med din gamle elektronik

Det kan være, du ender i en situation, hvor du skal skille dig af med et produkt, som virker helt fint, men som du ikke skal bruge længere. Måske skal du, på grund af arbejde eller lignende, opdatere din model til en nyere udgave. For stadig at forsøge at være bæredygtig, kan du sørge for, at dit produkt lever videre hos en ny forbruger, så man ikke smider et produkt ud, der fungerer fint.