Gratis app analyserer dine data
Fra motionsryttere til madvognsejere – alle kan nu analysere deres data med en ny og gratis applikation til iPad
Del artiklen påTableau Software lancerer i dag Vizable, som er en helt ny mobilapplikation til iPad, der hjælper privatpersoner og små virksomheder med at se og forstå data. App’en gør dataanalyse til en smal sag: Ved at zoome ind og ud med fingrene kan data visualiseres på få sekunder.
Vizable er allerede blevet testet af en række virksomheder og organisationer med behov for et simpelt værktøj til at kunne analysere deres data, også når de var på farten.
- Vi startede vores forretning med en madvogn, så man kan sige, at vores virksomhed er bygget på at være mobil, siger Roz Edison, ejer af Marination, et hawaiiansk/koreansk fusionskøkken.
- Hvis jeg vil vide, hvordan det går med salget i en bestemt uge, bruger jeg min iPad til at swipe og flytte rundt på dataene i mit kasseapparat og voila! Så nemt er det.
- Indtil nu fandtes der ikke en god applikation til tablets, som gør et regneark visuelt forståeligt, siger Dave Story, der er Vice President of Mobile and Strategic Growth for Tableau.
- Det er der ellers et stort behov for. Vizable gør dataanalyse tilgængelig for mange flere, uanset om man er en lærer med testdata om sine studerende; en lille virksomhed med dagens omsætning; en cyklist med data over dagens cykeltur; eller en leder med den sidste times trafik på sin hjemmeside.
Den første version af applikationen virker med data i CSV-filer og Excel-filer (xls eller xlsx). Grafer, der er lavet i Vizable, kan deles med venner og kolleger via e-mail, beskeder eller sociale medier.
Vizable kan downloades gratis i Apple iTunes-butikken.
Se en video om applikationen her, og læs mere på vizable.tableau.com.
- lb