Gratis hjælp til Big Data
HP tilbyder nu danske virksomheder et gratis værktøj til at håndtere de uendelige mængder af data, som ens virksomhed generer
Del artiklen påHewlett-Packard (HP) har netop annonceret, at de vil give virksomheder fuld adgang til en gratis version af HP Vertica analytics platform, til fx at håndtere store datamængder.
Platformen gør virksomheder i stand til at afprøve, hvordan man kan arbejde med og tjene penge på Big Data.
Langt de fleste virksomheder har fået øjnene op for potentialet ved at hive informationer ud af Big Data, og nu gælder det bare om at sikre, at der er værdi i de oplysninger, der analyseres.
HP tilbyder den nye Vertica Community Edition helt gratis for at hjælpe kunderne med at finde fordelene ved en Big Data analyse før en egentlig implementering.
Den gratis version leverer præcis den samme funktionalitet som HP Vertica Analytics Platform Enterprise Edition uden nogen former for forpligtelser eller tidsbegrænsninger.
- Virksomheder vil gerne være sikre på, at de kan analysere og tjene penge på Big Data, før de foretager en større investering. Den opdaterede HP Vertica Community Edition gør dem i stand til at prøvekøre næste generation af analytics-platforme og få indsigt i Big Data - og dermed forstå den virkelige ROI på projektet - før de begynder at bruge penge på løsningen, fortæller Steen Bendtsen, software konsulent hos HP Danmark.
Udvider Big Data porteføljen med samlet, integreret platform
Ifølge en undersøgelse, som det uafhængige researchinstitut Coleman Parks har udført på vegne af HP, vil næsten 60 pct. af de deltagende virksomheder bruge mindst 10 procent af næste års udviklingsbudget på Big Data.
Undersøgelsen viser også, at mere end én ud af tre virksomheder mislykkes med initiativer indenfor Big Data.
For at imødekomme virksomhedernes behov lancerer HP derfor Haven – en samlet og nøglefærdig platform til analyse af Big Data - der skal hjælpe virksomheder med at høste gevinsterne af de store mængder data og som udnytter HP analytics software, hardware og tjenester.
Haven HP Operations Analytics leverer indsigt i alle aspekter af it-driften og gør det nemmere for virksomheden at sikre et højt serviceniveau i hele organisationen.
-hawin