HPs klar med åben platform og nye materiale til 3D-print

HPs klar med åben platform og nye materiale til 3D-print

HP er klar med branchens første materiale-udviklingsværktøjer til 3D-print sammen med verdens første åbne testlaboratorium til 3D-materialer og apps, og det kommer til at sætte turbo på digitale opfindelser

Del artiklen på

HP Inc har lige annonceret en række nyheder til deres åbne platform for materialer til 3D-print og produktionsklar app-udvikling. Den fortsatte sænkning af omkostningerne til avancerede applikationer og materialer til 3D-print er nemlig en vigtig forudsætning for udviklingen af fremtidens globale fremstillingsindustri.

HPs åbne platformsmodel til 3D-print er både med til at udvide adgangen til nye materialer og henvender sig samtidig til et bredere udsnit af applikationer. Den åbne platformsmodel til 3D-print medvirker desuden også til at sænke omkostningerne til materialer og udvikling, samtidig med at den forbedrer hastighed og ydeevne og giver nye muligheder for at reservedele kan leve op til konkrete industrikrav.

- Det er vigtigt at have et åbent økosystem med de førende virksomheder inden for industrien for at kunne levere bedre innovation, økonomi og hurtigere udvikling af materialer og apps til 3D-print, skriver Tim Weber, global head, 3D materials and Advanced application hos HP i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Vores voksende netværk af certificerede partnere og førende laboratoriefaciliteter viser, at vi nu står i spidsen for gruppen af samarbejdspartnere, der er fokuserede på at levere de mest innovative og produktionsklare 3D-printløsninger.

Materiale-udviklingsværktøjer til 3D-print

I samarbejde med SIGMADESIGN vil HP tilbyde branchens første materielle udviklings-værktøjer (Material Development Kit – MDK) til 3D-print materialer, der giver slutbrugerne mere robuste materialer og et større udvalg sammen med en mere enkel proces for certificering og test for partnere.

MDK er en integreret del af HPs åbne platform til 3D-print og vil gøre virksomheder, der er interesserede i at certificere deres materialer i stand til hurtigt at teste 3D-pulver, spredningsevner og kompatibiliteten med HPs Jet Fusion 3D printere. Dette gør test- og certificeringsprocessen lettere og skaber hurtigere innovationscyklusser, der stadig lever op til branchens strenge kvalitetsstandarder.

Verdens første åbne testlaboratorium til 3D print

Med udgangspunkt i sin vision for åbne platforme har HP skabt verdens første state-of-the-art laboratorium til at hjælpe virksomheder med at udvikle, teste og fremstille den næste generation af materialer og applikationer til 3D-print.

I HP’s nye laboratorium i Corvaliss, Oregon USA tilbydes samarbejdspartnere en bred vifte af udstyr og ekspertise, som skal være med til at sætte fart i udviklingen af 3D-printteknologier.

I maj 2016 annoncerede HP deres HP Jet Fusion 3D printløsning, som er et 3D-printsystem til virksomheder.

- lb