Klar til nye udfordringer
Fredrik Silfwerplatz, tidligere IBM-chef bliver nordisk salgschef og får en plads i Software AG's nordiske ledergruppe
Del artiklen påLeverandøren Business Process Excellence, Software AG, er inde i en fase med kraftig ekspansion, og antallet af ansatte er i løbet af de seneste måneder steget med 20 procent.
Det er bemærkelsesværdigt i en periode, hvor mange IT-virksomheder ellers afskediger personale. Med ansættelsen af Fredrik Silfwerplatz ruster man sig til yderligere ekspansion.
- Jeg så med det samme potentialet i Software AG's tilbud, som rammer det helt rigtige i tiden og udfylder et hul på markedet. Vi tilbyder en bro mellem forretnings- og IT-processer; en mulighed for fælles forståelse og opfølgning med analyser, hvilket er det, kunderne efterspørger lige nu, siger Fredrik Silfwerplatz.
Størstedelen af Software AG's kunder mener, at procesudvikling er stærkt forbundet med forretningsudvikling, og ifølge Fredrik Silfwerplatz bør forbindelsen mellem en virksomheds IT og forretninger være en selvfølgelighed. I sin nye stilling oplever han, hvordan man faktisk kan levere det, markedet har behov for.
- Software AG's fokus på forretningsudvikling via effektivisering af processer er en fuldtræffer. Det her er et marked, hvor der vil komme til at ske meget fremover. Danske virksomheder har ikke råd til at ikke at øge deres konkurrenceevne. Software AG er på forkant med denne udvikling, så det var et spændende og selvfølgeligt valg for mig at sige ja tak til jobbet som nordisk salgschef, siger Fredrik Silfwerplatz.
-hawin