Kunstig intelligens skal hjælpe til at løse globale humanitære udfordringer
Sammen med forskere fra North Carolina State University og University College London igangsætter Lenovo en vigtig forskningsindsats inden for AI, som skal hjælpe med at bevare naturressourcer i landbruget og fremme partikelfysik
Del artiklen påI forbindelse med Supercomputing 2017 (SC17) har Lenovo offentliggjort nye initiativer, som skal give virksomheder bedre mulighed for at omfavne kunstig intelligens (AI), gøre AI mere håndgribeligt og hjælpe med at opbygge flere kompetencer inden for kunstig intelligens. Til sammen skal det bidrage til, at virksomhederne opnår øget produktivitet og bedre resultater i deres digitale transformationsproces.
Blandt flere initiativer går Lenovo sammen med virksomheder og andre partnere, som udforsker AI som værktøj til at skabe innovativ forskning, der fremmer globale humanitære indsatser; som f.eks. at identificere nye måder at kurere sygdomme på eller til at forstå de egentlige effekter af klimaændringer.
AI innovation labs skal skabe digital transformation
De nye investeringer bygger videre på Lenovos bredere investering på 1,2 mia. dollars i AI- og R&D-initiativer, hvor Lenovo Data Center Group bl.a. har åbnet tre nye AI-innovationscentre i Morrisville, Stuttgart og Beijing, der er designet til at hjælpe kunder med at udforske, hvordan AI kan hjælpe med at løse både forretningsmæssige såvel som humanitære udfordringer.
Omkring 100 forskere og specialiserede AI-udviklere arbejder allerede på at udvikle AI-løsninger, såsom billedscanning fra patienter til at opdage og klassificere tumorer og dermed hjælpe læger i diagnosticering af patienter.
Lenovo-kunder har således fjernadgang til innovationsydelserne, hvor de har mulighed for at teste og forbedre applikationer og workloads på en række systemer, som er særligt optimeret til high-performance ydelser. Derudover kan de konsultere Lenovo-eksperter og strategiske partnere om deres specifikke udfordringer for at booste udviklingsprocesserne.
- lb