Lov bremser digitale løsninger i taxabranchen
IT-Branchen og Dansk Erhverv vil have loven ændret.
Del artiklen på - Hvis det Drivr gør, ikke er lovligt, så må loven laves om. Det kan kun være i forbrugernes interesse, at de får adgang til nye digitale løsninger, der gør det nemmere og mere simpelt at bestille og betale for at blive transporteret, siger chefkonsulent Bjørn Borre, IT-Branchen.IT-Branchen og Dansk Erhverv opfordrer til en politisk dialog mellem alle parter om, hvordan man kan hjælpe nye digitale tjenester ind på markedet til gavn for forbrugerne.
- Digitaliseringen skaber helt nye vilkår og muligheder i taxabranchen og mange andre brancher. Det er en digital forandring, som udfordrer det bestående, og det vil naturligt give kritiske røster. Men det må ikke blive en barriere for, at vi som samfund følger med udviklingen, advarer Bjørn Borre, IT-Branchen.
Brug for nytænkning
Taxierhvervet i Danmark er i krise, og der er behov for nytænkning, hvis danskerne stadig skal have mulighed for at bestille en vogn. Derfor glæder det Dansk Erhverv, at it-branchen nu kan levere løsninger, der fremmer innovationen i taxibranchen.
- Så længe det holder sig inden for lovens rammer, er alle velkomne til at deltage i konkurrencen”, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.
Dansk Erhverv mener, at reglerne for taxier i Danmark er meget stive og gammeldags. Derfor opfordrer organisationen sammen med IT-Branchen til, at lovgivningen bliver revideret.
- Indtil vi har nye regler, er det den nuværende lov, der gælder, og alle løsninger skal holde sig inden for den. Det betyder bestemt ikke, at der ikke er muligheder for kreativitet. Ligesom alle andre erhverv har taxibranchen brug for at blive udfordret på forretningsmodellerne. Vi behøver ikke altid gøre, som vi plejer, siger Jesper Højte Stenbæk.
-mo