Manglende it-integration koster nordiske virksomheder millioner
En ny undersøgelse blandt 50 nordiske virksomheder afslører et omfattende problem med dårlig integration af it-systemer, der koster forretningsmuligheder og resulterer i røde tal på bundlinjen. Men for de virksomheder, der har styr på integrationen, er der mange penge at spare
Del artiklen på84 procent af beslutningstagerne på it-området i Norden tror på, at bedre systemintegration vil føre til øget omsætning for deres virksomhed inden for bare tolv måneder. Det viser en ny undersøgelse foretaget på vegne af cloud- og softwareleverandøren Dell Boomi.
Alligevel siger 40 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at deres virksomhed kæmper med at blive mere forbundet. Og over halvdelen er overbeviste om, at deres administrerende direktør ikke forstår potentialet i at integrere lokale systemer i skyen.
Besparelser for 15 millioner kroner
Der er dog håb forude. Samtlige af de adspurgte i Norden pointerer, at deres virksomhed har planer om at investere i nye teknologier inden for en nær fremtid. Blandt topscorerne er cloud-native systemer og platforme, som 46 procent vil investere i, sikkerhedsautomatisering (48 procent), samt kunstig intelligens og kognitiv it (46 procent).
Samtlige af de adspurgte i undersøgelsen mener desuden, at deres virksomhed ville kunne drage fordel af at forbinde nye systemer, datakilder og forretningsfunktioner i skyen – og de, der allerede bruger integrationsløsninger, fortæller, at de i gennemsnit har sparet knap 15 millioner kr. siden implementeringen.
Undersøgelsen peger altså på, at flere nordiske virksomheder har indset, at nye teknologier og trends vil påvirke måden at drive forretning på fremover. Dog er det ikke helt uden opstartsvanskeligheder.
Dårlig integration går ud over forretningen
100 procent af de adspurgt i undersøgelsen beretter om løbende udfordringer med at kombinere eksisterende systemer med nye. Problemerne med integrationen har betydet, at 56 procent af de nordiske virksomheder har misset mindst én forretningsmulighed i løbet af de sidste 12 måneder, og yderligere 18 procent indrømmer, at de højst sandsynligt har misset muligheder uden at være klar over det.
”Vores undersøgelse viser, at næsten otte ud af ti beslutningstagere på it-området synes, at deres virksomheds førsteprioritet burde være at blive mere forbundet. I den forbindelse har virksomhederne brug for specialiseret support og en pålidelig integrationsløsning, der er indbygget i skyen, og som hurtigt kan forbinde alle typer af systemer – både cloudbaserede og lokale. De nye typer af servicebaserede integrationsplatforme (iPaaS) er uvurderlige i vores digitale tidsalder, hvor alle virksomheder kæmper for at forblive relevante og konkurrencedygtige,” siger Ian Currie, europæisk chef for Dell Boomi.
- lb