Medarbejdere har afgørende betydning for at forme fremtidens arbejdsplads
Ny undersøgelse bestilt af Polycom viser, at de tre vigtigste drivkræfter bag fremtidens arbejdsplads er fleksibilitet, selvstændighed og brugervenlighed
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Undersøgelsen viser at det er hensynet til medarbejderne, der sammen med teknologiske fremskridt er med til at forme fremtidens arbejdsplads. Et af de primære mål for enhver organisation er at lette medarbejdernes hverdag gennem værktøjer og tekniske løsninger, der giver medarbejderne mulighed for at arbejde uanset hvor de måtte befinde sig.
Undersøgelsen der er udført af Virgin Media Business fro Polycom Inc, viser at 51% af de ansatte i Sverige, arbejder hjemmefra mindst en gang om ugen. Nordmændene er ikke så langt fremme i skoene, her er det kun 40% der har en ugentlig hjemmearbejdsdag. Danmark er desværre ikke med i denne undersøgelse, men Virgin Media Business forudsiger, at det globale niveau for kontor-baserede medarbejdere der regelmæssigt arbejder hjemmefra vil komme op på 60% i 2022.
Af andre vigtige statistikker fra undersøgelsen kan nævnes:
- 30 millioner mennesker arbejder hjemmefra i USA - et tal som Virgin Media Business forudser vil stige med 63 procent i 2020.
- Ni ud af 10 i generation Y udpeger fleksibilitet på arbejdspladsen som en topprioritet.
- Kina er det land, der er bedst til at opmuntre medarbejderne til at arbejde væk fra kontoret på ethvert device. Kina ligger på 69 pct, tæt fulgt af USA på 63 procent. Virksomhederne i Sverige og Danmark ligger under gennemsnittet og er ikke så gode til at lade medarbejderne arbejde væk fra kontores på en valgfri enhed.
- 69 procent siger at distancearbejde er et kritisk element i kampen mod arbejdsrelateret stress.
Ifølge Sir Cary Cooper, professor i organisationspsykologi og –sundhed på Manchester Business School, har morgendagens medarbejdere tre nøglekriterier for deres teknologi uanset om de er hjemme eller på arbejde: fleksibilitet, selvstændighed og brugervenlighed. Resultatet vil øge produktiviteten og arbejdsglæden. VUC Storstrøm, som er en dansk Polycomkunde, har centreret sit program "Det globale fodbold-klasseværelse” omkring videoundervisning for bedst at kunne understøtte fodboldelevernes sportslige præstationer med fagligt indhold. Undervisningen, der tillader de unge talentfulde spillere at deltage i skoleundervisningen sammen, forgår via video i et virtuelt klasseværelse og en unik platform, der er skabt til det danske fodboldforbund.
- Det er ofte vanskeligt for disse unge spillere at prioritere uddannelse mens de forfølger deres drømme. Vi skal gøre undervisningen nemmere at få adgang til og mere fleksibel, så spillerne kan få deres uddannelse, siger Kristian Madsen, chef for projektudvikling på VCU.
- Med hjælp fra Polycoms løsninger gør vi det muligt for spillerne at kombinere deres fodboldpraksis med deres akademiske uddannelse. Det giver de unge de bedste muligheder for fremtiden.