Ny gadget gør alle biler til smarte biler

Ny gadget gør alle biler til smarte biler

Biler behøver ikke være født som smart cars, en ny gadget fra The Kiwi Facory, Bluejay, forbinder din smartphone med din bil. Bluejay er lige kommet på Kickstarter og har allerede skabt stor interesse

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

BlueJay er udviklet til at fungere i alle biler og i alle lande, alt den kræver er en smartphone med Bluetooth-forbindelse.

Bluejay har en række spændende funktioner, som hjælper med til at gøre din bil smartere. Den medfølgende app åbner automatisk når din smartphone kommer i nærheden af Bluejay, og den præsentere din smartphones funktioner på en ny måde, så den til et hjælpemiddel under kørsel, og ikke en risiko.

En af funktionerne som Bluejay-app’en har er, at den guider dig tilbage til din parkeringsplads, hvis du har glemt, hvor du har smidt bilen. Ved at bruge en kombination af Bluetooth smart og GPS, så vil app’en meget nøjagtigt lede dig tilbage til din bil – selv indendørs.

Det virker så også omvendt. Hvis du har forlagt din smartphone, så kan du dobbeltklikke på Bluejay-enheden, og så vil den med det samme lede dig til din smartphone.

Bluejay har en masse flere spændende funktioner, blandt andet advarer den dig når din p-tid er ved at løbe ud. Den har indbygget uheldsdetektion, så i tilfælde af et uheld, så kontakter den automatisk et indtastet SMS/nødopkaldsnummer.

Den har også turn-by-turn navigation, så du automatisk bliver ledt til den nærmeste parkering, tankstation, værksted, restaurant og lignende.

Den sporer, hvor mange kilometer bilen har tilbage inden den skal tankes og hvornår du skal have skiftet olie.

Endelig forbinder Bluejay sig automatisk med dit smart home system, skulle du have sådan et i hjemmet.

Det bliver spændende at se, hvordan Bluejay klarer sig på Kickstarter, og hvornår vi kommer til at se den på det danske marked.