Ny navigationsterminal skal øge sikkerheden på vejene

Ny navigationsterminal skal øge sikkerheden på vejene

Den nye serie af PRO 8-terminaer fra TomTom skal gøre det både mere sikkert og effektivt på vejene

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

TomTom Telematics har sendt en ny serie af charufførterminaler på gaden - PRO 8. Den skulle skabe større sikkerhed og effektivitet ude på vejene.

TomTom nye serie af chaufførterminaler gør det lettere at træffe de hurtige og nødvendige beslutninger bag rattet. PRO 8-serien kan integreres med softwareplatformen TomTom WEBFLEET og videresender informationer hurtigere end tidligere.

Flere danske virksomheder har allerede taget godt imod den nye PRO8 serie. Det gælder blandt andet Dansk Special Transport, DSV Road og Thurah Vognmandsforretning.

- Den nye serie af TomTom PRO 8 terminaler skaber ikke blot mere sikkerhed på vejene og bedre forhold for chauførerne -serien bidrager også til en langt mere effektiv processtyring i virksomheden," siger Charlotte Shönemann-Paul, Key Account Manager, TomTom Telematics i Norden.

Den nye API 'PRO.connect' giver mulighed for at integrere køreterminalen med apps, der er med til at digitalisere arbejdsprocesser for brugerne. Applikationer som biltjek, kvittering for levering, finde alternative ruter og stregkodescanning kan integreres med WEBFLEET og gøre livet lettere for chaufører og kunder.