Nyt værktøj til projektstyring
Projectplace lancerer Agile Gantt – det manglende led mellem projektledere, teammedlemmer og den øverste ledelse.
Del artiklen på
Med Agile Gantt kan projektteams organisere sig selv og fokusere på deres opgaver og det fælles mål. Samtidig kan projektlederen fokusere på strategi og opfyldelse af målsætninger frem for administration.
Agile Gantt er det første værktøj, der kombinerer funktionerne fra de populære Gantt-diagrammer og kanban-tavler. Denne nye tilgang giver projektledere og den øverste ledelse et bedre overblik over hele projektet og dets faser, uden at det medfører ekstra arbejde for de forskellige team.
Én for alle – Agile Gantt skaber overblik og kontrol
"Omsider er det populære Gantt-diagram blevet mere fleksibelt. Med Agile Gantt kan alle i virksomheden arbejde sammen i ét værktøj. Du ønsker at give dine teams mulighed for at organisere sig selv, men du har samtidig brug for at bevare en form for kontrol og gøre de fælles mål synlige for alle. Det lyder enkelt, men det har indtil nu ikke været muligt med eksisterende værktøjer. Vi er stolte over at kunne nedbryde muren med Agile Gantt, så projektledere og teams kan arbejde tættere sammen end nogensinde før på Projectplace", siger Lars Nygaard, country manager i Projectplace.
Gantt – men bedre
Gantt-diagrammer har været populære siden starten af det tyvende århundrede, men projektledere har hidtil måttet bruge for lang tid på detailstyring og administration. Med Agile Gantt kan projektets mål og milepæle angives i hierarkier og tilknyttes en kanban-tavle. Hver gang et medlem af teamet fuldfører en opgave på kanban-tavlen, der er knyttet til Agile Gantt-tidsplanen, rapporteres det automatisk og i realtid.
Agile Gantt er den første løsning af sin slags – den udnytter fordelene ved Gantt-diagrammer, men inddrager samtidig alle medarbejdere i processen. Derved har alle et klart overblik over, hvordan projektet skrider frem, og der spildes mindre tid på administration.
Lars Nygaard forklarer: "Teknologi bør støtte integrationen af team og medlemmernes forskellige evner, så tiden og pengene bruges optimalt. Der har været brug for en overhaling af Gantt-diagrammer i lang tid – især på grund af de seneste års eksplosive udvikling af cloud-teknologi.Takket være vores 16 års erfaring med udvikling af cloud-baserede samarbejdsværktøjer har vi fundet det manglende led, der giver alle – den øverste ledelse, projektledere og enkelte teammedlemmer – mest mulig glæde af Gantt-diagrammer i cloud-teknologiens tidsalder".
Fleksibel administration er en central del af Agile Gantt og Projectplace-platformen. Det er et sæt teknikker, der foreskriver, hvordan selvorganiserende teams kan arbejde bedre sammen. Samtidig sker planlægningen ikke blot inden start af projektet, men i takt med, at det skrider frem. Agile Gantt baner vejen for automatisering, forenklet administration og større målrettethed – arbejdet bliver kort sagt mere eleGantt.