Online læring bliver en bærende del af uddannelse i 2025

Online læring bliver en bærende del af uddannelse i 2025

Uddannelsesfagfolk i hele Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) kræver ”tilgængelighed for alle\", men føler at akademiske institutioner i øjeblikket ikke til fulde udnytter potentialet af den teknologi, der er til rådighed

Del artiklen på

VUC Storstrøm har udviklet konceptet Global Classroom som via et videounderstøttet undervisningsmiljø og en fælles digital platform gør undervisningen fri af geografi, tid og rum.

VUC har således eksempelvis distanceundervist spillerne på det danske fodbold ungdomslandshold, således at de kunne følge skolearbejdet og samtidig koncentrere sig om fodbold.

Når man står med en liste over prioriteter for den nærmeste fremtid, mener de fleste undervisere at det primære fokus bør være på at forbedre kvaliteten af lærer-læring (34%). Andre faktorer, som respondenterne mener skal have opmærksomhed er at gøre undervisningen mere dedikeret til den enkelte elev (17%) samt at drage fordel af ny teknologi (13%).

Andrew Graley, Polycoms direktør for Healthcare, Education and Government i EMEA, mener, at teknologien er katalysator for at forbedre uddannelseslandskabet:

- Ved at muliggøre en engagerende, tilgængelig og omkostningseffektiv tilgang til uddannelse, åbner teknologi for udsigten til at videregående uddannelser, personlige kurser og læreruddannelse kan nå ud til en meget bredere befolkning.

Når man ser på fremtiden for uddannelse, forudser de adspurgte, at læringsmiljøet vil bryde fri fra klasseværelset: 64% mener, at studerende i 2015 primært vil engagere sig med undervisningen i klasseværelset, men kun 25% forudsiger at det stadig vil være den førende måde for læring i 2025.

Brugen af eksterne læringsteknologier i undervisningen forventes at stige markant: 53% af uddannelsesfagfolk mener at real-time videosamarbejde og mobile enheder vil være den primære måde studerende engagerer sig med indholdet i 2025.

58% af de adspurgte i EMEA forventer at se større samarbejde mellem skoler og virksomheder i 2015, og størstedelen af de adspurgte mener, at der vil være en mere defineret karriere vej med undervisning. Desuden forudser de fleste af de adspurgte i EMEA, ata lærerens rolle i uddannelse bliver mindre vigtig i de kommende år, mens pædagogiske opsøgende programmer bliver mere og mere vigtige for uddannelse.

Graley tilføjer, at uddannelsesrelevant ekspertrådgivning fra industrien bliver mere tilgængelige:

- Med den real-time video-samarbejdsteknologi der er til rådighed i dag, er der ingen grund til, at de studerende ikke kan tale med brancheeksperter om deres fagområde. Det er muligt at forbinde med en ekspert overalt i verden til enhver tid - det er kun et klik væk.

Uddannelsesfagfolk mener dog at laptop-brug i et klasseværelsesmiljø sandsynligvis vil falde drastisk: 66% af de adspurgte mener, at bærbare computere er det fortrukne værktøj i øjeblikkets undervisning, men kun 29% tror, det vil være sådan i 2015.

- Hvis du har et lokale fyldt med studerende, der på hver deres laptop er på samme websted eller følger samme interaktive online kursus, hvorfor har de så brug for at være i et klasseværelse? Hvis eleverne kan gennemføre de grundlæggende, information-tunge lektioner hjemmefra gennem online kurser, er der mere tid til ansigt-til-ansigt klasseværelses tid og praktisk, interaktiv læring, siger Graley.

Virtuelle læringsmiljøer forventes at være den højest prioriterede investering i kommende år, tæt fulgt af fysiske kreative læringsmiljøer.

- Der er helt klart en tendens til at integrere teknologi med fysisk undervisning; det handler om at finde en balance og gøre, hvad der er bedst for eleverne. Det er vigtigt, at vi ikke mister ansigt-til-ansigt undervisningen, men sikrer, at vi maksimerer det potentiale som teknologien kan bringe til diverse uddannelsesforløb, forklarer Graley.

- Ingen sektor går under digitaliseringsradaren. Ingen uddannelsesinstitution med respekt for sig selv undgår at lave en strategi for digitalisering og undervisning via live video. Og ingen lærer eller leder slipper i dag for at interagere med og igennem digitale universer, siger Projektchef Kristian Madsen fra VUC Storstrøm.

VUC Storstrøm, som er en selvejende uddannelsesinstitution under undervisningsministeriet, er kommet langt med anvendelse af teknologi og især undervisning via video har man allerede gode erfaringer med.

VUC Storstrøm har udviklet konceptet Global Classroom som via et videounderstøttet undervisningsmiljø og en fælles digital platform gør undervisningen fri af geografi, tid og rum.

VUC har således eksempelvis distanceundervist spillerne på det danske fodbold ungdomslandshold, således at de kunne følge skolearbejdet og samtidig koncentrere sig om fodbold.

- lb