Orange Business Services og Ericsson indgår M2M-aftale

Orange Business Services og Ericsson annoncerer nu en M2M-løsning, der kan addressere det voksende globale M2M-marked og samtidig imødekomme behovet for M2M-løsninger, der kan tilpasses lokalt.

Del artiklen på

 

Med valget af Ericssons cloud-baserede Device Connection Platform øger Orange værdien af sin portefølje af M2M-løsninger, særligt for de internationale kunder. Via platformen får virksomhederne adgang til en portal med state-of-the-art funktionalitet til at udrulle, supportere og skalere millioner af M2M-forbindelser. Portalen, som kan tilgås overalt i verden døgnet rundt, giver virksomhederne mulighed for selv at administrere og kontrollere den installerede base af M2M-simkort og bl.a. måle driftsniveauer, administrere supportydelser og tilgå statistik i realtid.

Orange Business Services har en komplet portefølje af M2M-løsninger, fra ren M2M-simkort tilslutning til komplette one-stop-shop løsninger, der omfatter design, projektledelse, konsulentydelser og end-to-end support. Mere end 250 medarbejdere er dedikeret til M2M-området i Orange Business Services, som bl.a. tilbyder ekspertise inden for innovation, integration og vertikale løsninger herunder tele-medicinske løsninger, diagnostik og vedligehold, intelligente målere, flådestyring og sporbarhed.

M2M-aftalen med Ericsson er endnu et vigtigt skridt for Orange på M2M-området. Virksomheden arbejder sammen med GMA (Global M2M Association) om at udvikle M2M-markedet.

-Vi har investeret i Internet of Things i mange år med henblik på at blive en central leverandør på det globale M2M-marked og vi videreudvikler løbende vores tilbud til internationale virksomheder. Aftalen med Ericsson er et led i vores globale tilgang til M2M-løsninger, som bl.a. bygger på et økosystem af udvalgte M2M-partnere, siger Jette Gry, nordisk marketingdirektør i Orange Business Services.

-Vi ser frem til at realisere vores Networked Society vision og sammen med Orange gå efter de op imod 50 mia. forbundne enheder, som markedspotentialet forventes at udgøre i de kommende år. Vores Device Connection Platform spiller en central rolle for vores vision, som også nyder godt af vores R&D aktiviteter og betydelige investeringer. Ericssons stærke lokale tilstedeværelse og økosystem rundt om i verden vil også styrke forretningsmulighederne for Orange, siger Johan Wibergh, executive VP og leder af BU Networks Ericsson om det nye M2M-samarbejde.