Orange Business Services transformerer Sonys globale netværk

Orange Business Services transformerer Sonys globale netværk

Orange Business Services er blevet valgt af Sony Group til at styrke og levere kommunikations-infrastrukturen i Sonys to største virksomheder. Det nye netværk er baseret på Orange Flexible SD-WAN, og vil give Sony et harmoniseret og fremtidssikkert netværk med bedre brugeroplevelse i hele verden

Orange bliver Sonys største globale leverandør og vil over tid vil levere et fuldautomatisk og intelligent netværk til alle globale forretningsenheder. Den fremtidssikrede SD-WAN-platform vil gøre det muligt for Sony at dele IT-ressourcer og få et komplet overblik over hele netværket og give bedre global servicefleksibilitet.

Med Orange globale ekspertise inden for serviceintegration, og lokal tilstedeværelse i mere end 160 lande, lover Orange Sony et totalt overblik over deres globale infrastruktur, der samtidig bliver langt mindre kompleks.

Sonys enterprise-applikationer bliver tilgængelige for alle forretningsområder og regioner i skyen. Det samme gælder for Sonys it-serviceleverandører, som blive integreret og administreret via et enkelt interface.

”Oranges innovation, integrationsmuligheder og internationale netværk har gjort, at vi for første gang kan få vores regionale driftsselskaber under samme paraply,” siger Makoto Toyoda, CIO i Sony Group. ”Kun Orange var i stand til at levere en platform, der i omfang og indhold kunne få hele vores evigt foranderlige internationale forretning med. Det er en ny tilgang fra vores side, der åbner vejen for nye former for it-innovation, der kommer til at drive vores virksomhed fremad.”

”Sony bygger en ny og stærk vej med den globale SD-WAN-infrastruktur”, siger Rob Willcock, chef for Nord- og Sydamerika hos Orange Business Services.  ”Vi er glade for, at Sony har valgt Orange som sin vigtigste partner i deres transformation, og vi er klar til at give dem det fulde overblik over deres verdensomspændende kommunikationsnetværk. Orange har både teknologien, tilstedeværelsen og eksperterne, der kan gøre dette muligt for kunder både i og uden for USA.”

- lb