Planview overtager Projectplace
Den amerikanske softwareudbyder Planview har overtaget svenske Projectplace, der er pioner inden for sociale netværk og cloud computing
Del artiklen på ”Med opkøbet af Projectplace fortsætter vi med at definere en bredere vision for ressourcestyring. Ved at bringe disse to løsninger sammen, kan vi hjælpe vores kunder i alle segmenter – lige fra større virksomheder til mindre arbejdsgrupper – med at udvikle deres forretning og opnå en bedre udnyttelse af deres begrænsede ressourcer”, siger Greg Gilmore, der er adm. direktør for Planview.”Det er meget tilfredsstillende for os, at vi nu kan præsentere et meget stærkt fælles udspil til projektledere og beslutningstagere i virksomheder. Både Projectplace og Planview er pionerer på deres respektive områder, og derfor er det naturligt og spændende at kombinere vores styrker. Sammen kan vi tilbyde unikke løsninger til brugerne og give dem endnu større muligheder for at vokse med os, efterhånden som deres forretningsbehov stiger”, siger Johan Zetterström, adm. direktør for Projectplace.
Frem til overtagelsen var Projectplace ejet af investeringsselskaberne InnovationsKapital og Via Venture Partners. De nærmere detaljer i aftalen er ikke offentliggjort. Projectplace og Planview Enterprise indgår som selvstændige forretningslinier i det nye selskab, og de to brands vil fortsat eksistere side om side. Det nye selskab får en årlig omsætning på mere end 125 mio. dollar.
-mo